Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
23. januar 2018 | HK Stat | Alexander Mejdahl Jeppesen | Rasmus Lindharth Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Uforståenhed og undren hos HK'erne i Miljøstyrelsen. Endnu engang skal de omstille sig. På trods af chokket var det nogle meget velovervejede medlemmer, som mødte faglig konsulent Stig Raff til medlemsmødet.
- Det var et kæmpechok. Vi havde måske forventet nogle delvise flytninger, men vi havde slet ikke set det komme, at hele styrelsen skal flyttes. Vi er jo blevet flyttet og lagt sammen så mange gange, og der har været så mange ændringer bare de seneste par år, at vi troede, at der ville være lidt ro til at bygge op.
Sådan siger HK'eren Heidi Pedersen, der siden udmeldingen kom har haft så travlt med at være tillidsrepræsentant, at hun slet ikke selv er nået til at overveje, om hun vil med jobbet til Odense.
Det var da også tunge øjne og nedslåede blikke i Miljøstyrelsens konferencerum 0.04 i huset på Haraldsgade 53 på Østerbro i København, der mødte HK Stat Hovedstadens faglige konsulent Stig Raff. Han var mødt frem for at svare på faglige spørgsmål om den i onsdags udmeldte flytning til Odense.
Under det halvanden time lange medlemsmøde spurgte de bekymrede HK'ere - der måtte stå og sidde på bordene, for at alle kunne være der - om alt mellem væsentlige ændringer; hvor meget skal man tåle, varsling, modregning i stedtillæg og håndtering af chefer, der er begyndt spørge om medarbejdernes vilje til at flytte med.
- Jeg forstår ikke det med udligningstillæg, lød det fra en af de fremmødte.
Stig Raff: Det betyder, at hvis du flytter med, vil dine fremtidige lønstigninger blive modregnet, indtil din løn (hovedstadssatsen, red) bliver den samme som provinssatsen.
- Så hvis jeg tager chancen og pendler, mister jeg penge, fordi jeg bliver boende et dyrere sted, konstaterede en anden HK'er.
Halvvejs gennem mødet afbrød en kraftig boren de mange spørgsmål. Miljøstyrelsen har gennem de sidste to år været gennem en større renovering, for at huset blev klar til at huse hele styrelsen efter sidste omlægning.
- Ja. Gad vide, om vi når at se det færdigt, lød det straks fra Heidi Pedersen.
Naturstyrelsen blev i 2015 meldt til udflytning og delt. Den del, der blev tilbage i huset på Haraldsgade kom 1. juli 2016 til at hedde SVANA. Det blev 1. februar 2017 slået sammen med Miljøstyrelsen.
Trods den barske nyhed, var Stig Raff efter mødet imponeret over, hvor velovervejede dagens fremmødte havde været.
- Der er mange, der har prøvet det før. Stemningen i dag var både ja og nej. Nogle er allerede begyndt at undersøge husleje i Odense, mens flere sagde, at de ikke gider at arbejde i staten længere, siger han.
Efter mødet fortalte en kvindelig HK'er, der på grund af det følsomme emne ikke ønsker at stå frem ved navn, at hun aldrig vil arbejde i staten igen og ikke har tænkt sig at flytte med.
- På de 4,5 år, jeg har arbejdet i staten, har der været omlægninger 3 gange. Jeg føler mig som en ludobrik. De tænker slet ikke på de menneskelige konsekvenser, siger hun.
En anden fortalte, at hun har arbejdet i over 15 år i forskellige dele af organisationen. Hun har derfor oplevet mange omlægninger og navneændringer, og det gør det ikke ligefrem nemmere for hende at træffe en beslutning om fremtiden i Miljøstyrelsen.
- I går ville jeg flytte med. I dag vil jeg måske – og i morgen vil jeg måske slet ikke. Det er utrolig meget op og ned. Det er et stort kollegaskab, jeg vinker farvel til, hvis jeg finder noget andet; jeg kender næsten alle rundt om i landet. Og så synes jeg jo, at det er fedt at gå på arbejde, ellers var jeg heller ikke blevet her så mange år.
Identiteten på de to anonyme HK'ere er redaktionen bekendt.
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.