På kort tid har en del tandklinikassistenter sendt eksempler til HK Kommunal på, hvad der findes af unødvendigt administrativt bøvl i de kommunale tandklinikker.

Disse er nu blevet sendt til kampagnen ”Meld en regel” hos innovationsminister Sophie Løhde (V).

Det er sket under overskriften: Informeret samtykke, unødvendig dokumentation og beslægtede problemstillinger.

Bedsteforældre kan ikke give samtykke

Mange børn kommer med deres bedsteforældre, men de kan ikke samtykke til behandling. Virkeligheden er at bedsteforældrene netop er der for at varetage forældrenes opgave på et tidspunkt hvor forældrene ikke har mulighed.

Opslag i journal giver ekstra administration

Nyeste skud på stammen er lov der siger at man kun må læse i journalen i behandlingsøjemed. Hvis man har en journal åben, skal formålet med det dokumenters. I praksis kan man på klinikken fx blive spurgt til hvornår en søskende skal ses igen og til hvad. Det skal så dokumenteres i pågældende journal at man har svaret på forældrenes spørgsmål.

Information om risici tager tid

Der går behandlingstid fra patienten (den unge) når der skal informeres om evt. risici ved behandlingen – og det skal samtidig dokumenteres i journalen.

Informeret samtykke trækker tænder ud

Reglen indhentning af samtykke til behandling rammer også de familier, der ikke er så glade for, at komme til tandlæge. De er svære at komme i kontakt med og får ikke givet accept til behandling. Hullerne hos børnene bliver større pga. den manglende accept.

Fokus flyttes fra patient til overholdelse af regler og love.

Generelt er der meget store krav til dokumentation og journalisering. Der er en manglende tillid til sundhedspersonale. Man bliver mere og mere nervøs for om man rent faktisk gør sit job godt nok, eller om man nu overtræder en eller anden lov. Fokus flyttes fra patient til overholdelse af regler og love.

Huller i tanden kan ikke behandles med det samme

Flere steder har man mobile tandlægevogne, som kommer på skolerne. Det vil sige, at der oftest ikke kommer forældre med.

Men der hvor det bliver rigtig bøvlet er, når Peter på 10 år kommer til undersøgelse. Peter er cariesaktiv, Peter børster selv tænder men er generelt en grissebasse og kan ikke holde rent og får ikke forældrehjælp, samt masser af sukker og sodavand. Der er en del bakterier i fissurerne på 6 års tænderne, under bakterierne ser vi initial caries. Med hans historik ville man tidligere forsegle tanden i håb om at det ikke udvikler sig. Det må tandklinikassistenterne ikke nu.

Til undersøgelse skal vi selvfølgelig skrive hvad vi ser, skrive at vi anbefaler at forsegle tanden og den øvrige plan, samt hvilke faggruppe der skal se Peter og hvem der forsegler tanden.

Der er enormt meget skrivearbejde og det ødelægger fleksibiliteten både for os, men også Peter som skal komme igen enten i vognen eller at forældre skal med på central klinikken.

LEON går fløjten

Et andet eksempel er Peter kommer til opfølgning af mundhygiejne og fluor hos en tandklinikassistent i tandlægevognen. Peter har noget tandsten som sidder oralt i underkæben, men det må ikke fjernes, da Peters forældre ikke er orienteret - så skal jeg i princippet give Peter en ny tid eller ringe til forældrene for at få deres accept. Det er jo for Peters skyld at vi er der, for at hjælpe - men igen forsvinder fleksibiliteten og hvis man skal kigge på LEAN og LEON-princippet forsvinder den jo helt.

Har I flere eksempler, så send gerne til fagkonsulent guler.celik@hk.dk