Der er sket meget, siden Danmarks Radio i 1975 sendte en portrætudsendelse om Gustav Winckler med titlen ”131025-0437”, eller da Kim Larsen nogle år senere udsendte sin berømte CPR-plade ”231045-0637”.

Forholdet til personnummeret var ret afslappet dengang. Ingen fik nervøse trækninger over, at ens CPR-nummer blev vist på TV eller på LP'er solgt i 400.000 eksemplarer landet over. Det er til april 50 år siden, CPR så dagens lys, og det fejrer Kommunalbladet med et stort tema om CPR-nummeret, hvor du kan komme med på historiens vingesus og blandt andet høre, hvordan to HK’ere oplevede det der nye CPR.

CPR er gået fra at være en oplysning på linje med ens adresse til at være nøglen ind til en persons liv, som det leves i offentlige registre, og derfor er der overvejelser i gang om, hvordan CPR kan forbedres, ja ligefrem revolutioneres.

Læs tre bud her: 

Ejvind Jørgensen, formand for Dansk-IT

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, blandt andet takket være vores CPR-system, men en forudsætning er, at der er tillid til systemet og brugen af CPR. Der kommer flere og flere eksempler på fejl, hvor tilliden risikerer at gå i den forkerte retning. Derfor må vi tænke i en omlægning, som dybest set er en investering i fortsat tillid til CPR-systemet. Der skal indføres en to-nøgle-ordning til de oplysninger, som CPR giver adgang til, svarende til, hvad NemID har af sikkerhed. Desuden skal data i højere grad være krypteret. I Dansk-IT tænker vi, at 2025 kunne være et tidsmæssigt mål.

Hans Jayatissa, Teknologidirektør i KMD

Hvorfor skal CPR-nummeret være et skriftligt nummer? Hvis vi ser bare ti år frem, vil vores forvaltning og hverdag være så digital, at det ikke længere giver mening. I KMD arbejder vi med, at NemID (MitID) indgår som identifikation i de fremtidige fag- og ESDH-systemer som en erstatning for CPR-nummeret. I de få tilfælde, hvor borgeren ikke er digital, kan man udvikle en slags nummerautomat, hvor man så at sige trækker et CPR-nummer til det specifikke formål, som så vil kunne skrives ind i en ansøgning.

Jesper Lund, fmd for IT-politisk forening 

Med forbundne IT-systemer kan hackere nemt kæde lækket information sammen til en samlet profil af borgerne, som de kan bruge til identitetstyveri eller afpresning. I fremtidens system skal CPR-nummeret være en rod-nøgle for borgeren, som alene bruges til at skabe forskellige virtuelle identiteter til de offentlige it-systemer. I stedet for ét CPR-nummer vil borgeren have mange formålsspecifikke ID-numre. En simpel udgave af dette system er pseudonymisering, hvor det offentlige holder styr på borgernes virtuelle identiteter som et internt redskab. En mere vidtgående udgave flytter identitetshåndteringen til et intelligent borgerkort, så det kun er borgeren, der kan sammenkæde sine virtuelle identiteter.

IT-politisk Forening er en uafhængig forening, der arbejder for borgernes retssikkerhed og frihed i informationssamfundet

Tidslinje

1924: Første lov om folkeregistre

1956: Kartoteksbaseret folkeregister

1963: Betænkning om fremtidig personregistrering

1965: Sekretariatet for Personregistrering oprettes

1968: 2. april går CPR officielt i luften

1968: Oktober 1968 får alle borgere tilsendt et personnummerbevis

1991: Sekretariatet hedder nu CPR-kontoret

1991: CPR flytter fra Datacentralen til CSC - nærmest et ”system-Big Bang” uden en plan B. Operationen lykkedes.

1997: Nyt CPR-tegnsæt indføres. Fra 31 bogstaver til det nye tegnsæt med 114.

2000: Ny CPR-lov, hvor blandt andet Datatilsynet og Persondataloven ser dagens lys

2005: Borgere kan selv melde flytning – CPR er nøglen.

2006: 21.-22.dec. Kæmpe konvertering af data i CPR-systemet så vejkoder, adresser, ejendomskoder, registre og navne passer til de nye kommunegrænser.