Uenigheden om den betalte spisepausen er en varm kartoffel blandt arbejdsmarkedets parter.

 

- Af principielle grunde, herunder hensynet til statens forhandlingsposition, ønsker jeg ikke at fremlægge sådanne analyser og beregninger.

Således lød det kontante svar fra Sophie Løhde, da hun på et spørgsmål fra et ukendt medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg blev spurgt, om hun ville fremlægge de økonomiske konsekvenser ved at afskaffe de offentligt ansattes betalte spisepause.

Tilbage i efteråret meddelte vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Linda Nordstrøm Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg (CFU), at man opfatter den betalte spisepause som et personalegode, der aftales lokalt ude på de enkelte arbejdspladser og dermed ikke som en overenskomstsikret ret. 

Det er på trods af, at en voldgiftsdom sidste forår fastslog, at den betalte spisepause i DR var en del af de ansattes overenskomst, efter at ledelsen havde sået tvivl om det som led i en spareplan.

Dommen rykkede ikke på Moderniseringsstyrelsens holdning. Her mener man stadig, at dommen fra DR ikke kan gøres gældende for de øvrige statslige arbejdspladser. For HK Stats medlemmer er der ingen tvivl: Den betalte spisepause står sort på hvidt i overenskomsten med Finansministeriet.

Kan blive en dyr affære

Om den betalte spisepause er en del af overenskomsten for de andre fagforbund i CFU, har længe været en del af tvisten mellem CFU og Sophie Løhdes forlængede arm, Moderniseringsstyrelsen. Derfor kan den mulige forklaring på Sophie Løhdes manglende lyst til at fortælle, hvad beregningerne viser, være, at det bliver en dyr fornøjelse for staten at fjerne den betalte spisepause.

Den betalte spisepause udgør cirka 7 procent af den ugentlige arbejdstid. I fald den betalte spisepause afskaffes betyder det, at offentligt ansatte skal arbejde 2,5 time mere om ugen for at opretholde deres nuværende lønniveau. Det er grunden til, at CFU vil kræve en kompensation den anden vej, hvis den betalte spisepause fjernes.

I svaret til Beskæftigelsesudvalget bekræftede innovationsminister Sophie Løhde, at man har foretaget beregninger af en afskaffelse af spisepausen, men at de kun er til intern brug. I stedet henviser hun til en rapport fra Produktivitetskommissionen, der sammenligner forskellen i arbejdsgiverbetalt fravær mellem offentlige og private arbejdspladser for 2011.

Mystik om afsender

Mens der stadig er tvivl om, hvad Finansministeriets beregninger viser, hersker der endnu større uvished om, hvem der har stillet spørgsmålet til Sophie Løhde 19. december 2017. Spørgsmålet er stillet skriftligt, men det kan også være blevet stillet mundtligt på det udvalgsmøde, som udvalget afholdt samme dag klokken 10:30. Hverken beskæftigelsesordførerne fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti eller Alternativet vil kommentere på, hvem der har stillet spørgsmålet om den betalte spisepause til Sophie Løhde.

Socialdemokratiet og SFs ordførere på området er dog en anelse mere snakkesalige.

- Jeg kan ikke huske, om det er mig. Jeg stiller 300 spørgsmålet om året. Men jeg tror det ikke. Jeg plejer at skrive navn på, lyder det fra socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen (S).

SFs Karsten Hønge, afviser at han har stillet spørgsmålet til innovationsministeren. Men han gætter, at det måske er et samlet udvalg, der har stillet spørgsmålet, uden at han husker det nærmere.

- Jeg kan ikke se motivet til ikke at ville skrive navn på det her spørgsmål. Så mit bud er, at det måske er et spørgsmål, som udvalget er blevet enige om at stille ministeren, siger Karsten Hønge (SF)

Enhedslisten: Vi blander os ikke i overenskomstspørgsmål

Kigger man på listen over flittige spørgere i Beskæftigelsesudvalget, er Enhedslistens spørgelyst ikke til at overse. Partiets tre medlemmer af udvalget, Christian Juhl, Henning Hyllested og Finn Sørensen, afviser, at det er dem, der står bag det omstridte spørgsmål. De begrunder det med, at partiet af princip ikke blander sig i overenskomstmæssige spørgsmål.

- Den betalte spisepause er en sag for arbejdsmarkedets parter. Desuden skriver vi altid navn på de spørgsmål, vi stiller i udvalgene, siger Christian Juhl (EL).

På spørgsmålet om, hvem han tror, står bag spørgsmålet om den betalte spisepause, og motivet dertil, gætter Christian Juhl på regeringen selv.

- Hvis de oprigtigt ville vide, hvad beregningerne viser, kan de bare spørge deres partifæller i regeringen, som de har let adgang til i forhold til os andre. Derfor tror jeg, det er én fra regeringspartierne i håb om, at svaret fra beregningerne kunne gavne regeringens dagsorden i overenskomstforhandlingerne, siger han.

Folketinget har i alt 31 udvalg med hvert deres fagområde. Deres hovedopgave er at behandle lovforslag og føre kontrol med regeringen ved blandt andet at stille spørgsmål til en minister. Det er almindelig kutyme i udvalgene, at spørgeren sætter sit navn på spørgsmålet. Men man har ikke pligt til det.

 

Spørgsmålet og Sophie Løhdes svar i sin fulde ordlyd

 

19. december 2017

Spørgsmål 181

Kan ministeren oplyse, om Finansministeriet i perioden siden afslutningen af overenskomstforhandlingerne i 2015 har foretaget analyser og/eller beregninger af den samlede værdi af de statsansattes adgang til at afholde betalt spisepause, hvor de står til rådighed for arbejdsgiveren. Hvis ja, vil ministeren da fremlægge disse analyser og/eller beregninger? 

 

17. januar 2018

Svar

Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at styrelsen løbende gennemfører arbejdstidsanalyser og beregninger, herunder af den betalte spisepause, til intern brug. Af principielle grunde, herunder hensynet til det offentliges forhandlingsposition, ønsker jeg ikke at fremlægge sådanne analyser og beregninger. Det kan oplyses, at Produktivitetskommissionen beregnede forskelle i fravær i forbindelse med blandt andet betalt spisepause mellem den offentlige og private sektor, jf. Produktivitetskommissionens analyserapport 3, baggrundsrapportens appendiks 1.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Minister for offentlig innovation 

 

Kilde: www.ft.dk