Hvor meget tror du reelt lønnen er steget? 

HK/Privats medlemmer har fra oktober 2016 til oktober 2017 forhandlet sig frem til en lønstigning på 2,3 procent. Præcis det samme som året forinden. Det viser HK’s årlige lønstatistik, som er strikket sammen af lønindberetninger fra 25.415 HK/Privat-medlemmer.

Det er sådan set rigtig fint. Men priserne på varerne i butikken – inflationen – er i samme tidsrum steget noget mere, end vi er vant til: 1,5 procent. Det efterlader en reallønsfremgang på 0,8 procent. 

- Lønstigningen er jo for så vidt fin nok, men det er ikke voldsomt imponerende, når vi ser på, hvad man får ud af det i forhold til inflationen. Det ærgrer mig naturligvis, at vi ikke har kunnet fastholde den pæne, om end heller ikke prangende, fremgang, vi har set i de seneste år, siger Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat. 

Husk at bruge HK’s lønstatistik
Han opfordrer derfor HK’erne til at være opmærksomme på inflationen og forberede sig grundigt forud for deres kommende lønforhandlinger for at sikre en pæn fremgang i reallønnen. 

TAG ET WEBINAR I LØNFORHANDLING (KRÆVER LOGIN PÅ MITHK): 
Det handler ifølge Simon Tøgern blandt andet om at tale løn med sine kolleger og forberede mentalt på, hvordan forhandlingerne vil forløbe med argumenter og modargumenter. Og ikke mindst benytte sig af HK’s omfattende lønstatistik, hvor du trække din egen lønrapport og sammenligne din løn med HK’ere i tilsvarende stillinger som din egen

- HK’erne bliver mere og mere kompetente og spiller meget ofte en nøglerolle i forhold til at binde virksomheden sammen. Så det er kun rimeligt og helt afgørende, at deres lønstigninger kommer til at afspejle den markante rolle i virksomhedernes indtjening, siger Simon Tøgern.

Få flere gode råd til, hvordan du kan sikre dig mere i løn ved de kommende lønforhandlinger.