Som medlem af Selvstændige Brugsers Landsklub kan du blive medlem af Coop Ferie, som har billige feriehuse og ferielejligheder.

For eksempel kan du i højsæsonen for kun 3.350 kr. tage op til 5 personer med på en uges ophold på Klinten i Faaborg – og det er inklusive svømmehal, udendørs pool, aktivitetsrum m.m. Det er i den allerdyreste uge – når det er rigtig billigt, koster det kun 1.325 kr. for en hel uge.

Er I mere til rigtig sommerhusferie, så er der også rig mulighed for det. Faktisk er der kun tre huse, der koster mere end 4.000 kr. for en hel uge i højsæsonen – men de er altså også noget særligt.
Vil du bare afsted på en forlænget weekend eller en kort ferie, så er det også muligt.

For at leje et hus skal du logge ind på www.coopferie.dk, hvor du kan se sæsonoversigt, ledige huse, og læse mere om lejebetingelser. Du kan også se, hvordan du får adgang til at leje husene.

Som lidt ekstra sukker på toppen kan du som HK-medlem i en selvstændig brugsforening få en rabat på 10%, når du lejer et af klubbens huse – det er dem, der har numrene fra 101 til 114.

God ferie!