Som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant i HK it, medie & industri Hovedstaden kan du og din arbejdsplads nu bestille et gratis besøg af en ergoterapeut, som kan hjælpe jer med at finde de mest skånsomme arbejdsstillinger.

I HK Hovedstaden får vi jævnligt henvendelser fra medlemmer med lidelser, der kan skyldes forkerte arbejdsstillinger, og den problematik vil vi gerne være med til at forebygge.

Skriv til din kontaktperson

Er din arbejdsplads interesseret I, at vi kommer forbi og hjælper med at forbedre arbejdsstillingerne, så tøv ikke med at kontakte os. Det er naturligvis en forudsætning, at ledelsen er indforstået med vores besøg.

Send blot en mail til din faglige kontaktperson med forslag til datoer for vores besøg og cirka hvor mange kolleger, der er på din arbejdsplads (her tæller chefen også med). 

Så ved vi, hvor meget tid vi skal afsætte.