En medarbejder optog i det skjulte to samtaler med chefen.

Optagelserne indeholdt oplysninger om chefens arbejdsliv, interesser samt synspunkter om medarbejderens opgavevaretagelse.

Medarbejderen blev herefter sygemeldt og efterfølgende afskediget som følge af et omfattende sygefravær. 

Afskedigelses­sagen blev dog afgjort ved en faglig voldgiftssag, og i den forbindelse fremsendte medarbejderens faglige organisation lydoptagelserne til Opmanden og modpartens advokat.

Brugen af lydoptagelser blev dog til en særskilt problemstilling, som Datatilsynet nu har vurderet.

Visse dele burde være slettet

Datatilsynet fandt, at medarbejderen kunne opfattes som dataansvarlig (som følge af interesseafvejningsreglen), da optagelserne havde til formål at dokumentere arbejdsgiverens behandling af medarbejderen op til afskedigelsen og at indsamlingen derfor var i orden.

Dog burde medarbejderen have slettet de dele af lydfilen, som omhandlede chefens private interesser, ligesom medarbejderen burde have underrettet chefen om optagelserne snarest muligt og ikke først have ventet til afskedigelsessagen.

Ok at indsamle oplysninger via optagelse

Datatilsynet anerkendte også, at lydoptagelserne blev foretaget for at kunne dokumentere, hvordan arbejdsgiveren ansættelsesretligt behandlede medarbejderen forud for afskedigelsen, ligesom det var et legitimt formål, at lydoptagelserne kunne bekræfte medarbejderens udlægning af samtalerne, som under sagens tidligere forløb var blevet benægtet af arbejdsgiveren.

Datatilsynet pointerer også, at der ikke var tale om videregivelse af oplysninger, da advokat mv fik lydoptagelserne, men at de reelt set blev overladt til en anden databehandler, hvilket er i orden i den konkrete situation.