Torsdag den 5. april 2018 kl. 18.00 inviterer HK MidtVest til en aften med fokus på offentlige arbejdspladser i HK-Huset, Vestergade 43 i Herning.

 

Her vil funktionschef Bitten Lundbye og kontorchef Dorte-Pia Ravnsbæk fra SKAT og sektionsleder Jesper Byskov fra Midt- og Vestjyllands Politi fortælle om, hvad der skal til for at arbejde hos dem, og hvordan man kan kompetenceudvikle sig. 

 

Over 40 medlemmer var mødt frem til arrangementet i Viborg.

Der har både i 2016 og 2017 været afholdt lignende arrangementer, hvor der var rift om pladserne.

 

Sådan opkvalificerer du dig

Der kommer også repræsentanter fra en lang række lokale uddannelsesinstitutioner og fortæller om mulighederne for opkvalificering inden for offentlig sagsbehandling på alt fra arbejdsmarkedsuddannelses-niveau til diplomniveau – blandt andet specifikt inden for skatter og afgifter.

 

Vi inviterer også lokale jobcentre, som har vist stor interesse i arrangementet, lige som medarbejdere fra HK MidtVest vil være parate til at rådgive medlemmerne. 
 
Team Job & Karriere i HK MidtVest er tovholder for aftenen, og der bliver budt på sandwicher, andet mundgodt, te, kaffe og vand.

 

Der har både i 2016 og 2017 været afholdt lignende arrangementer, hvor der var rift om pladserne, så tøv ikke med at melde dig til.

 

 
Artiklen er opdateret 26. februar 2018