I disse MeToo-tider spørger du som arbejdsmiljørepræsentant måske dig selv: Hvor udbredt er sexchikane mon på danske arbejdspladser? Hvorfor opstår det? Kan det ske hos os? Hvordan skal jeg i så fald reagere? Disse spørgsmål kan du finde svar på i den nye bog ’Seksuel chikane på arbejdspladsen – faglige, politiske og retlige spor’. To forskere ved Aalborg Universitet har analyseret omfanget af seksuel chikane i Danmark, de typiske forløb på arbejdspladserne og de psykosociale og retlige følger.

Ifølge de nationale arbejdsmiljøundersøgelser er omfanget af seksuel chikane begrænset. Det skyldes blandt andet, at der kun spørges generelt, om man har været udsat for seksuel chikane. Det svarer 6 procent af kvinderne og 1,4 procent af mændene ja til. I andre undersøgelser – som HK’s – hvor der også spørges til konkrete krænkelser, er tallene større. 10 procent af HK’s medlemmer har fx i løbet af et år oplevet kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, som de har betragtet som krænkende.

Toppen af isbjerget

De sjældne sager om seksuel chikane, offentligheden hører om, er kun toppen af isbjerget. Mange sager bliver ikke rejst, fordi der mangler beviser. Andre afsluttes ved forlig og bliver derfor ikke omtalt. De få sager, der føres og vindes, giver kun den krænkede en lille godtgørelse – i gennemsnit 25.000 kroner. Beløbet er ikke steget siden 1980’erne. Pristalsreguleret ville det i dag være 40.000. Det er altså reelt faldet.

Følgerne af sexchikane er både psykiske, sociale og økonomiske. Den krænkede oplever typisk angst, stress, koncentrationsbesvær og påvirkning af selvopfattelsen. Ofte ender det med, at offeret forlader arbejdspladsen og dermed mister sin indtægt og sin sociale omgangskreds.

Uklare spilleregler for omgangsform

På mange arbejdspladser er der ikke klare spilleregler for samvær og omgangstone. I retssager antydes det ofte, at den krænkede selv er medskyldig i chikanen, fx ved at acceptere en ’frisk omgangstone’ eller ved ikke klart at sige fra over for grænseoverskridende adfærd. Det kan imidlertid være svært, fordi det ofte er medarbejdere nederst i hierarkiet, der udsættes for chikane. Og der er ofte en glidende overgang fra spøg til krænkelser.

Mange steder er en såkaldt ’fri tone’ en fremherskende del af kulturen. Hvis man ikke bidrager, risikerer man at blive betragtet som snerpet og ekskluderet af fællesskabet. Eller at blive fyret – hvis det er chefen, der chikanerer. Chikane handler oftere om magt end om seksuel tiltrækning, fremgår det af bogen. I forskernes analyse af en række civilretlige sager er 82 procent af chikanørerne overordnede.

Det er alles ansvar at stoppe det

Fordi seksuelle krænkelser er forbundet med skyldfølelse og skam, forbliver mange episoder formentlig ufortalte. Når ofre henvender sig til fagforeningerne, er det ofte med et andet emne. Det kan fx være en elev, der vil løses fra sin kontrakt. Først når konsulenten spørger ind til årsagen, fortæller eleven, hvad hun har oplevet. 

Seksuel chikane bør ifølge de faglige konsulenter og advokater, forfatterne har interviewet, takles som et problem i kulturen fremfor som den enkeltes problem. Det er således et fælles ansvar for ledelse, kolleger og arbejdsmiljøorganisation at forebygge og håndtere seksuel chikane.

I HK Statbladet nummer 2 / 2018, som udkommer i uge 10, er der et tema om sexchikane.

Forebyggelse – forskernes anbefalinger 

 

Virksomhedspolitik for god tone på arbejdspladsen, herunder mobning og seksuel chikane.

Virksomheder skal have rutiner til at behandle klager over seksuel chikane samt klare procedurer for, hvor og hvordan man som medarbejder kan henvende sig med garanti om anonymitet.

Whistleblower-ordninger, hvor de, der føler sig krænket eller er vidne til krænkelser, kan henvende sig anonymt 

Erfaringsopsamling på virksomhederne efter sager om seksuel chikane: Hvad gik galt, hvordan kan det undgås fremover?

Konkrete spørgsmål til uønsket seksuel opmærksomhed skal indgå i arbejdspladsvurderingerne (APV).

Som man spørger, får man svar


De to første spørgsmål i HK’s undersøgelse:   

"Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?"

2,1 af de kvindelige respondenter svarede ’ja’.

"Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys?"

4,5 procent af kvinderne svarede ’ja’.

Kilde: 'Under overfladen', 2016. HK-rapport baseret på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion med 1.936 respondenter, heraf 82 procent kvinder. 

Bogen

 

'Seksuel chikane på arbejdspladsen – faglige, politiske og retlige spor' af Anette Borchorst & Lise Rolandsen Augustín er udgivet på Aalborg Universitetsforlag ultimo 2017. Den kan købes i trykt form eller downloades gratis på forlagets hjemmeside