Godt en fjerdedel af HK/Privats medlemmer har det godt med at gå til lønforhandlinger. En tilsvarende gruppe har det skidt med det. Det viser en webundersøgelse. Svaret på de gode, trygge forhandlinger ligger i stor udstrækning i grundig forberedelse.

Nervøsitet og en idé om, at man ikke er god nok til at argumentere for, hvad man er værd. 
Det er topscorerne, når de af HK/Privats medlemmer, som ikke bryder sig om at gå til lønforhandling, skal forklare hvorfor. Det viser en webundersøgelse blandt 547 medlemmer.


Illustration af pung med pengesedler 

illustration: Sine Jensen.

28 procent af HK/Privats medlemmer svarer, at de har det overvejende eller rigtig dårligt med at gå til lønforhandlinger, mens en tilsvarende gruppe - 27 procent - omvendt har det overvejende eller rigtig godt med at tage lønforhandlingen. Resten placerer sig et sted derimellem.Og det er faktisk ikke så skidt endda, mener Malene Rix, der er forhandlingsrådgiver med mere end 15 års erfaring udi at vejlede folk til effektive lønforhandlinger.

- Det glæder mig faktisk at se, at der er næsten 30 procent, som har det godt med at gå til lønforhandlinger. For det kan for mange være meget svære forhandlinger, fordi løn og ens værdi bare er et meget følsomt emne, hvor det kan gøre ret ondt at få et nej, siger Malene Rix.

- En af de største udfordringer er, at når vi sidder og tænker på lønforhandlingerne, så har rigtig mange en tendens til at forestille sig, at det bliver et nej. Måske et kæmpe nej. Så prøver man at tage brodden af det nederlag ved at forhandle sig selv ned på forhånd og reducere sine krav. Men det er selvfølgelig ikke vejen frem.

Forbered dine argumenter

For mere end seks ud af 10 af dem, som har det dårligt med at gå til lønforhandling, skyldes det, at de mener, at de er dårlige til at argumentere for deres værdi. 44 procent svarer, at det skyldes nervøsitet, mens andre udbredte forklaringer er, at de er nervøse for, at arbejdsgiveren reagerer negativt (33 procent), og at de kender for lidt til lønniveauet på arbejdspladsen (29 procent).


Når faglig chef i HK/Privat, Kim Jung Olsen, kaster blikket ned over den liste, er der et ord, som hurtigt popper op.
- Forberedelse. Det er en fællesnævner for mange af de her grunde til, at mange ikke bryder sig om at gå til lønforhandlinger, at de kan afhjælpes, hvis du er grundigt forberedt. Det tager alt andet lige toppen af nervøsiteten, hvis du er velforberedt. Ligesom du langt nemmere kan argumentere for din værdi, hvis du forbereder dig på, hvad du ud fra dine opgaver, kvalifikationer og så videre, burde tjene sammenlignet med dine kolleger og andre HK’ere – som du kan finde svar på i HK’s lønstatistik, siger Kim Jung Olsen.

- Og så tror jeg ikke, at du skal være så nervøs for om arbejdsgiveren reagerer negativt, hvis du stiller krav. Ledelsen vil tit gerne have medarbejdere, som stiller – rimelige – krav. Det gælder såvel løn som alt andet. Det udstråler, at man gerne vil gøre karriere på sin arbejdsplads.

Kim Jung Olsen fremhæver også, at du bør sikre dig, at du kender rammerne for lønforhandlingerne så godt som muligt på forhånd. Aftal processen; hvor skal forhandlingerne foregå, hvad er tidsrammen, hvem deltager, skal der udveksles materiale og oplysninger og så videre.

Hvis du er dækket af en HK-overenskomst, så er der ofte nogle beskrevne objektive kriterier, som lønnen skal forhandles ud fra, så som medarbejderens kvalifikationer, uddannelse, indsats, samt stillingens indhold og ansvar.

- Men hvis arbejdsgiveren ikke selv klart forklarer, hvordan forhandlingerne kommer til at foregå, så spørg ind til det.

Tjek HK's lønstatistik