Siden januar har overenskomstforhandlingerne været i gang, og der har været så mange knaster i det langstrakte forløb, at forhandlingerne er brudt sammen både i staten, kommunerne og regionerne. Den helt afgørende årsag til, at parterne ikke kan nå hinanden, er, at arbejdsgiverne har afvist kravet om, at de offentligt ansattes realløn forbedres på lige fod med de privat ansatte.

HK Kommunals formand, Bodil Otto, er ærgerlig over, at det har været nødvendigt at nå til et konfliktvarsel.

- Vi har ikke stillet ublu krav. Vores stilfærdige ønske er at sikre alle offentligt ansatte en forbedring af reallønnen på linje med de private. De offentligt ansatte har holdt igen med lønnen ved de tre seneste overenskomstforhandlinger. Det holder altså ikke fjerde gang. Danmark er ude af den økonomiske krise, og det er mere end rimeligt, at de offentligt ansatte får del i opsvinget. Reallønnen har været afgørende for, at vi har været nødt til at varsle denne konflikt, som vi slet ikke har ønsket, siger Bodil Otto.

Arbejdsgiverne kræver massive forringelser

Ud over at afvise forbedring af reallønnen har arbejdsgiverne også stillet krav om massive forringelser. Det gælder blandt andet for seniorerne. Og så er der de to øvrige områder, som også har voldt problemer. Det første er spørgsmålet om lærernes arbejdstid, som i dag er reguleret ved lov, men som lærerne har ønsket at få ind i overenskomsten, sådan som det er naturligt i den danske model. Og så er der spørgsmålet om spisepausen, som især berører akademikerne i staten. Man ønsker at få skrevet den rettighed ind i overenskomsten, sådan som blandt andet HK’erne har det.

Tal-magi i pressen

Der har været flere tal fremme i pressen i forhold til, hvad arbejdsgiverne har tilbudt, og hvad lønmodtagerne har ønsket. Nogle har talt om procentsatser for en ”overordnet ramme”. Og andre har talt om procentsatser for ”lønforbedringer”. De to procentsatser bliver ofte blandet sammen i medierne. Og det er vigtigt at vide. Når man taler om den overordnede ramme, så dækker den mere end lønstigninger. Den dækker blandt andet det, der kaldes strukturforskydninger. Det kan eksempelvis være den situation, at der ansættes en akademiker til en høj løn i stedet for en HK’er til en mindre løn. Det giver ikke nogen lønforbedring, men det tæller alligevel med i procenten i den overordnede ramme. Derudover dækker den overordnede ramme blandt andet over puljer til rekruttering af social- og sundhedsassistenter, som arbejdsgiverne har ønsket, og til organisationernes egne forhandlinger.

HK Kommunal opdaterer hele tiden med nyt om konflikten. Det kan du følge med i på vores hjemmeside.