DU SKAL IKKE GØRE NOGET ENDNU: Som medlem af HK Kommunal behøver du ikke foretage dig noget i anledning af, at der nu bliver varslet konflikt. Heller ikke selvom du arbejder på en af de arbejdspladser, der er udtaget til konflikt.

DU HØRER FRA AFDELINGEN Hvis du er omfattet af konflikten, vil du høre fra din afdeling i den kommende uge. Det er afdelingen, der koordinerer konflikten lokalt.

LØN Allervigtigst er det måske at vide, at man ikke behøver at være bekymret for sin løn. HK giver konfliktstøtte både ved strejke og lockout, og vi dækker den fulde løn fraregnet arbejdsmarkedsbidrag og pension. Der er ikke tal om lån, som skal tilbagebetales som i nogle andre fagforeninger.

MEGET KAN SKE Der er godt en måned til, konflikten i givet fald træder i kraft, og meget kan nå at ske inden da. Der er allerede aftalt møder Forligsinstitutionen, som blandt andet har mulighed for at udsætte konflikten i to gange 14 dage.

KAN VI KONTAKTE DIG? Hvis der bliver konflikt er det vigtigt, at HK har de rigtige kontaktoplysninger. Vi vil gerne have både et privat telefonnummer og en privat email-adresse. Det er vigtigt under en konflikt, hvor medlemmer, der er udtaget, ikke må komme på deres arbejdsplads. Og da konflikten kan blive udvidet til at omfatte flere, opfordrer vi alle til at tjekke op på, at HK har de korrekte oplysninger. Tjek dine oplysninger på MitHK (du skal logge på)

HAR DU SPØRGSMÅL? Det kan være om ferie, barsel, uddannelse og meget mere. Så har vi lavet en guide, der kan give dig svar på det meste. Tjek konfliktguiden her.

RING TIL OS Har du presserende spørgsmål, som du gerne vil tale med HK om i anledning af konfliktvarslet, så kan du ringe på telefon 7011 4545.