Bodil Otto i Forligsinstitutionen

 

HK Kommunals formand Bodil Otto var i torsdags til møde i Statens Forligsinstitution. Repræsentanter for parterne var indkaldt til mødet, allerede inden forhandlingerne på det kommunale og det regionale område var brudt sammen. Og så havde de bare at møde op, for det er faktisk et lovbrud at blive væk, når man bliver indkaldt.

Her kunne denne artikel slutte. For ingen andre end deltagerne ved mødebordet ved mere. Og de må ikke sige noget til os andre. Faktisk risikerer Bodil Otto op til tre måneder bag tremmer, hvis hun pipper det mindste om, hvilke ord der bliver ytret bag institutionens tykke mure på Sankt Annæ Plads. Hun må ikke engang sige, om stemningen i drøftelserne er god.

De rigide regler fremgår af "Forligsmandsloven". Når man læser den igennem, er det tydeligt, at der er tale om en ældre institution. Ord som "befrygte", "forsæde" og "afæske" er det nok de færreste, der bruger i deres tweets eller chats.

Væn dig i øvrigt til, at ordet "mand" går igen i omtalen af denne institution. Heller ikke på dette punkt er loven moderniseret. Om lidt kan du læse mere om en forligsmand, der faktisk er en kvinde.

Tre måneders fængsel

Ordene om hemmelighedskræmmeriet fremgår af en paragraf med det uheldsvangre nummer "13" under den uskyldige overskrift "Forskellige bestemmelser".

"Det er forbudt at udstede erklæringer eller føre vidner om, hvad der af parterne oplyses eller foreslås under de af en forligsmand eller en mæglingsmand ledede forhandlinger …".

De mulige konsekvenser af en fortalelse er opridset umiddelbart efter i paragraf 14:

"Overtrædelse af denne lovs bestemmelser straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder, for så vidt ikke højere straf i henhold til den øvrige lovgivning er forskyldt."

Blandt meget andet bestemmer Forligsmandsloven i øvrigt også, at organisationernes egne regler om afstemninger eller anden form for tilslutning til en ny overenskomst er sat helt ud af kraft, hvis forligsmanden på et tidspunkt fremsætter et mæglingsforslag, men det venter vi med at orientere om til påkommende tilfælde. "Påkommende" er endnu et godt ord fra Forligsmandsloven.

Forligsmanden er en erfaren kvinde

Statens Forligsinstitution så dagens lys i 1910 som en afløser for "Den Permanente Voldgiftsret", der havde rødder tilbage til "Septemberforliget" – den berømte "grundlov" for arbejdsmarkedet fra 1899. Formålet er – som det fremgår af institutionens hjemmeside – at "hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter".

Der er tre forligsmænd. De er udnævnt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsretten. En af dem er en kvinde, og det er hende, der har ansvaret for at mægle mellem på den ene side de statslige, de regionale og de kommunale arbejdsgivere og på den anden side repræsentanterne for de 800.000 offentligt ansatte.

Det tunge ansvar ligger på Mette Christensens erfarne skuldre. Hun har været forligsmand i 25 år, blev cand. jur.  i 1970 og er født i 1945. Udnævnelsen til forligsmand er på livstid, hvis den udnævnte ikke selv ønsker at trække sig.

I forbindelse med mægling er et af hendes midler, at hun kan udsætte en varslet strejke eller lockout i 2 x 14 dage, hvis hun skønner, at forhandlingerne har lyse udsigter. Mette Christensen var også forligsmand i 2013, da der ikke kunne blive enighed om en arbejdstidsaftale for lærerne. Dengang opgav hun ret hurtigt at mægle, og 70.000 lærere blev lockoutet.

Her slutter denne artikel. Med krydsede fingre for, at der ikke er skrevet for meget.