Sidst på eftermiddagen onsdag besluttede arbejdsgiverne i kommuner og regioner at varsle massiv lockout fra 10. april. Lockouten rammer 250.000 ansatte i kommunerne og 70.000 i regionerne. Her i blandt mange medlemmer af HK Kommunal. Hvem der præcist er omfattet af den varslede lockout, meddeler arbejdsgiverne først senere.

Hermed har alle offentlige arbejdsgivere i staten, kommunerne og regionerne nu taget et meget voldsomt skridt. I alt 440.000 offentligt ansatte lockoutes.

Arbejdsgiverne overreagerer

HK Kommunals formand, Bodil Otto, er ked af, at arbejdsgiverne vælger at reagere så aggressivt.

- Når arbejdsgiverne overreagerer på denne måde, synes jeg, de tager danskerne som gidsler i konflikten. En lammende og ødelæggende konflikt kan aldrig være i borgernes interesse. Lønmodtagerne har udtaget godt 10 procent til konflikt. Det antal følger de fælles spilleregler. Der skal nemlig udtages mindst 10 procent, før en konflikt har en frigørende karakter. Dermed har vi ønsket at genere danskerne mindst muligt, siger Bodil Otto.

Medlemmer får konfliktstøtte ved lockout

Formanden har stor forståelse for de mange HK’ere og øvrige faggrupper, der nu bliver usikre og nervøse over situationen.

- Derfor har jeg behov for at sige til jer alle. I behøver ikke være bekymret for lønnen. Som medlem af HK Kommunal får I konfliktstøtte både ved strejke og lockout. Der er tale om fuld støtte - ikke om lån. Og jeg kan fornemme, at I er klar til at stå sammen på arbejdspladserne og bakke op. Det er jeg glad for. Det er vigtigt i denne situation, siger Bodil Otto.

Konfliktstøtten fra HK Kommunal svarer til den fulde løn fraregnet arbejdsmarkedsbidrag og pension. Ved en lockout sender arbejdsgiverne medarbejdere hjem uden løn, så derfor er det vigtigt, at der også er konfliktstøtte ved lockout.

Håber på løsning inden konflikt

Formanden håber dog stadig, at det kan lykkes at lave en holdbar aftale, som sikrer de ansatte, velfærden og danskerne.

- Vi bør kunne nå hinanden. De offentligt ansatte knokler hver eneste dag for at få enderne til at nå sammen i en hårdt presset hverdag. De fortjener anerkendelse og forbedringer ikke ydmygelse og forringelser. Jeg opfordrer arbejdsgiverne til at tænke på, hvilket signal de sender til deres medarbejdere ved at føre en så aggressiv politik. Et brud på tilliden risikerer at påvirke den offentlige sektor i mange år, siger Bodil Otto.

Der forhandles i Forligsinstitutionen

Der forhandles fortsat i Forligsinstitutionen, hvor det næste forhandlingsmøde er aftalt til den 12. marts. Alle forhandlere er pålagt tavshedspligt om forhandlingernes indhold, og der må ikke refereres fra møderne. Derfor er det ikke muligt at orientere om de aktuelle forhandlinger i øjeblikket.

Overenskomstforhandlingerne mellem de offentligt ansatte og staten, regioner og kommuner brød sammen sidst i februar. Det er primært arbejdsgivernes afvisning af at sikre reallønnen på lige fod med de privat ansatte, der er omdrejningspunktet for konflikten. Derudover er der to øvrige knaster, nemlig den betalte spisepause for visse grupper i staten og lærernes arbejdstid, der siden 2013 har været bestemt ved lov.