Det var tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter fra de kommuner og regionen i det midt- og vestjyske, der er udtaget til konflikt, der onsdag 7. marts 2018 var samlet i Viborg for at blive orienteret om status på den mulige konflikt og få svar på nogle af de mange spørgsmål, der naturligt havde meldt sig.

 

24 tillidsvalgte fra de områder i kommuner og region, der er udtaget til konflikt, var mødt frem til mødet hos HK MidtVest i Viborg.

24 tillids- og fællestillidsrepræsentanter fra kommuner og region deltog i mødet hos HK MidtVest i Viborg.

 

Der er tale om TR og FTR hos jobcentrene i Ikast-Brande, Viborg, Morsø og Herning Kommuner.

 

I Herning er foruden de ansatte på jobcentret også udtaget skolesekretærerne og tandklinikassistenterne.

 

Tilstede var også tillidsvalgte for lægesekretærerne hos Hospitalsenhed Midt i Viborg og IT-afdelingen i Regionshuset i Viborg, der også er udtaget til konflikt.

 

Marianne Køpke, der er formand for HK Kommunal MidtVest, fortalte sidste nyt om den varslede konflikt, men inden mødet var slut, tog det hele en ny drejning, idet KL og regionerne varslede lockout for ca. 320.000 ansatte i kommuner og regioner.

 

 

Selv om de tillidsvalgte håber, at en konflikt kan undgås, mener de, at den er nødvendig. Se hvorfor i videoen:

 

 
Du kan følge med i processen og blive klogere på, hvordan du skal forholde dig til en konflikt - både strejke og lockout - og hold dig opdateret på den seneste udvikling på hk.dk/OK18 

 

Følg også med i nyhedsbrevene fra HK - Det sidste nye er, at alle tillidsrepræsentanter i staten, kommuner og regioner indkaldes til et landsdækkende stormøde for TR (alle organisationer) den 22. marts 2018 kl. 10-15 i Fredericia. Der er plads til 10.000 tillidsrepræsentanter.
 
Artiklen er opdateret 08. marts 2018