En af grundene til, at de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere har afgivet henholdsvis strejke- og lockout varsel er uenighed om løn.

Innovationsminister Sophie Løhde (V), der repræsenterer de statslige arbejdsgivere, har tidligere givet udtryk for, at de offentligt ansatte har holdt lønfest. Men det passer ikke, mener Jesper Thorup, formand for HK Østjylland.

- Hvis man har eksempelvis en kommune, hvor den samlede lønudgift er 1000, og man så erstatter en ansat med lav løn med en ansat med højere løn, så stiger den samlede lønudgift til eksempelvis 1020. Dermed siger ministeren, at alle har fået en lønstigning på 2 procent, men fakta er, at ingen ansatte har fået en lønforhøjelse, siger Jesper Thorup.

HK Østjylland har produceret en video, hvor Jesper Thorup forklarer ministerens brug af kuglerammen, til at komme frem til en lønstigning, som ingen offentligt ansatte kan genkende.

Du kan se videoen herunder.

 

 

Forstå konflikten på 3 minutter

 

For første gang nogensinde er der optræk til konflikt på alle 3 offentlige områder (stat, kommunal og region) på en gang, og på tværs af alle 3 hovedorganisationer (LO, FTF og AC). Det er historisk og vil kunne betyde, at op mod 700.000 offentlige kolleger kan komme i konflikt. I forbindelse med lærerkonflikten i 2013, afskaffede regeringen lærernes arbejdstidsaftale og erstattede den med lov 409. På arbejdstagerside har vi besluttet, at ingen faggruppe igen skal kæmpe alene. På tværs af hele det offentlige arbejdsmarked, har vi indgået en musketered: vi er først færdige, når alle problemer er løst. Det handler konflikten om:

Løn:

Det har altid været sådan, at det offentlige område tidsmæssigt er lidt efter det private område. Får det private område i en periode lønstigninger, vil det efterfølgende forplante sig i de offentlige lønninger. Den samme mekanisme gælder i krisetider, hvor små lønningerne først slår igennem på det private område og derefter det offentlige. Efter 2008 har det været småt med lønstigningerne, men de senere år, har vi set reallønsstigninger (lønstigninger, som er større end prisstigningerne) på det private område. Det er det, de offentlige kollegaer også ønsker sig nu.

Lærernes arbejdstid:

Siden 2013 har lærernes arbejdstid været reguleret lov 409. Ved de seneste 2 overenskomstforhandlinger, er det ikke lykkes at få en aftale med arbejdsgiverne. Mange kommuner har lokalt forhandlet aftaler med lærerne, men da disse ligger uden for overenskomsten, kan aftalerne opsiges. Vores krav er, at lærerne får en helt almindelig arbejdstidsaftale. Den skal ikke være bedre end andre aftaler, men den skal heller ikke være dårligere.

Betalt frokostpause:

På størstedelen af det offentlige arbejdsmarked, har man traditionelt haft betalt frokostpause, fordi de ansatte skal stå til rådighed, og ikke må forlade arbejdspladsen i pausen. I gennemsnit arbejder de derfor mindre, men de har også en mindre løn. På HK’s område, står retten til betalt frokost i overenskomsten. Da aftalen blev indgået, betalte vi for frokostpausen med en mindre lønstigning. Da den betalte frokostpause er en del af vores aftale med arbejdsgiverne, kan den ikke fjernes på HK’s område. Det kan den dog på de områder, hvor den betalte frokost ikke er skrevet ind i overenskomsten, og specielt de statslige arbejdsgivere har truet med at varsle den betalt frokost væk uden nogen kompensation. Den betalte frokost har en værdi på 7 %. Vi ønsker en sikkerhed for, at hvis arbejdsgiverne vil af med den betalte frokost, så skal de betale det den koster.

 

Vi støtter op om de offentlige kolleger krav.

/   Søren Sørensen,  sektorformand HK Privat Østjylland

/   Cliff Præstegaard, sektorformand HK Handel Østjylland

/   Bent Klim Johansen, sektorformand HK Stat Østjylland

/   Hans-Henrik Hansen, sektorformand HK Kommunal Østjylland

/   Jesper Thorup, fællesformand HK Østjylland