Da Pia blev opsagt, voksede der en følelse af retfærdighed i hende – og hun er lettet over, at retten slog fast, at boghandlen havde handlet forkert i forhold til hende. Foto: Søren Svendsen.


Pia Bruun Jensen arbejder som caller i en inkassoafdeling. 15 timer ugentligt fordelt på tre dage. Og det er præcis, hvad hun kan magte.
- Jeg er flad, når jeg kommer hjem, og skal hvile. Men det er dejligt at komme ud af døren, og de er meget forstående på min arbejdsplads i forhold til, om jeg lige skal strække ben eller have en kaffepause. De har selv søgt en medarbejder på fleksjob.
Og det med fleksjobbet er selve årsagen til, at Pia nu er ansat i et callcenter og ikke en boghandel, som ellers er den branche, hun har dygtiggjort sig i igennem 31 år. I august 2015 blev hun nemlig fyret fra den boghandel, hun havde været ansat i siden 2008, fordi kommunen havde indstillet hende til et fleksjob på 20 timer. Og det passede altså dårligt for boghandlen.
Men fyringen var i strid med loven om forskelsbehandling. Og derfor har Pia Bruun Jensen nu fået en erstatning på præcis 295.071,96 kr. samt 41.832,19 i renter.

Sendt hjem på ubestemt tid

Boghandlen var nemlig udmærket bekendt med, at Pia er handicappet og ikke kan arbejde fuld tid. For fem år siden blev hun opereret for en godartet tumor i hoften, og desuden var hun også dengang plaget af slidgigt, som desværre, som den slags nu engang gør, kun går den forkerte vej. Og på grund af hendes udfordringer modtog boghandlen det, der hedder ”personlig assistance” fra kommunen. Det vil sige, at de fik et beløb – i Pias tilfælde svarende til 12 arbejdstimer pr. uge – som kunne aflaste Pia ved, at man havde mulighed for at ansætte en studentermedhjælper. Hun måtte ikke foretage tunge løft og skulle gerne tilgodeses i forhold til ønsker om særlige hjælpemidler, hed det.

Jeg er glad for og lettet over, at retten slog fast, at det var så klokkeklart, at de havde handlet forkert i forhold til mig. Det var ikke mig, der var galt på den
- Pia Bruun Jensen, medlem af HK Handel

Men efter en udmattende tid med tiltagende smerter og en periode med stress bliver Pia klar over, at aflastningen ikke er nok. Derfor kontakter hun både kommunen og HK Handel. Da Pia lufter for sin arbejdsgiver, at det nok bærer i retning af færre timer på arbejdet, bliver hun sendt hjem på ubestemt tid. Og da brevet fra kommunen med indstillingen til fleksjob lander hos boghandlen, vælger de at opsige hende.
Men den går ikke, siger Lars Kristiansen, som er faglig medarbejder i HK Handel Hovedstaden:
- Det, der er så vigtigt at slå fast her, er, at en medarbejder, der rent faktisk ikke kan udføre sit arbejde på fuld tid, har ret til og krav på at gå ned på færre timer – i overensstemmelse med den funktionsnedsættelse, hun nu engang har. Det er altså noget, arbejdsgiveren skal kunne tåle. Og i dette tilfælde kan man undre sig over, at præcis Pia ikke kunne få nedsat tid, når den pågældende boghandlerkæde har to ud af tre ansatte på deltid.

Et hårdt slag

For Pia Bruun Jensen var fyringen et hårdt slag.
- Jeg blev meget ked af det. Og vores tillidsrepræsentant var rystet over, at de på den måde var indstillet på at smide 31 års erfaring på gaden. Det ramte mig hårdt psykisk at få den opsigelse. Samtidig voksede der en følelse af retfærdighed i mig – de kunne sgu ikke være det bekendt. Og de kan altså ikke lyve sig fra, at de var bekendt med, at jeg er handicappet.

Det var heldigvis nemt for Pia at få et nyt job, efter hun var blevet fyret. Foto: Søren Svendsen.

Selvom Pia endte med at modtage en forholdsvis stor erstatning, så betaler hun stadig en pris, mener hun.
- Jeg har det skidt over, at jeg den dag i dag ikke kan gå ind i butikken. Jeg føler stadigvæk, at noget er taget fra mig, og at jeg på den måde er blevet stemplet som mere syg eller handicappet, end jeg måske er. Det er jo på en måde det, man bliver med et fleksjob. Men det var dobbelt hårdt også at blive udstødt fra det, jeg var vant til. For hvad skulle jeg nu? Hvor skulle jeg nu søge hen?
Men allerede måneden efter, at Pias opsigelsesperiode tikkede ud, gik hun til sin første jobsamtale nogensinde uden for den velkendte branche, og fik jobbet.
- Når nu skaden er sket, og jeg ikke kunne få lov at blive i mit tidligere job, som jeg holdt meget af, så er det her det bedste, der kunne ske. Jeg har fået et job, der ligger et stenkast fra, hvor jeg bor, og så er lønnen en hel del bedre. Faktisk ender jeg med – med fleksydelsen oveni – at arbejde mindre, få mere udbetalt og passe på mig selv.

Lettet og glad

Når Pia ser tilbage på hele forløbet, som sluttede med domfældelsen i december 2017, så har det alligevel været det hele værd.
- Jeg er glad for og lettet over, at retten slog fast, at det var så klokkeklart, at de havde handlet forkert i forhold til mig. Det var ikke mig, der var galt på den. I virkeligheden har jeg bare gjort dem opmærksomme på noget så banalt som retfærdighed. Og der har det været dejligt at mærke, at HK virkelig har været der igennem hele forløbet og har ført pennen. Medlemmerne i HK er godt tjent med at have så dygtige advokater.
Skulle du komme i en situation som Pias, så er hendes råd, at du skal være stærk og vedholdende.

Det, der er så vigtigt at slå fast her, er, at en medarbejder, der rent faktisk ikke kan udføre sit arbejde på fuld tid, har ret til og krav på at gå ned på færre timer
- Lars Kristiansen, faglig medarbejder i HK Handel Hovedstaden

- Man skal bruge sin tillidsrepræsentant og sin kommune. Få undersøgt, hvad der er mulighed for, hvis du har det skidt. Og stop ikke, hvis du får et nej. Du skal blive ved! Og måske gøre brug af muligheden for personlig assistance – ligesom jeg gjorde. Den handler ikke om at gå ned tid, men om at blive aflastet. Og den mulighed, tror jeg, mange slet ikke kender til. Og så skal du være vedholdende over for din kommune. Tag eventuelt en med, der kender dig godt og få HK indover, når uretfærdigheden spænder ben for dig jobmæssigt. Jeg har haft HK med hele vejen og har løbende kontaktet dem og spurgt, hvad jeg skulle gøre. Det har været guld værd, for det er ikke sjovt at lande midt i en stævning – og at skulle stå ansigt til ansigt med sin arbejdsgiver i retten. Jeg har været ked af, at det skulle køres derud, for jeg havde det godt med mit arbejde, mine kolleger, mine kunder og også mine chefer. Men det var nødvendigt – også for at statuere et eksempel, siger Pia Bruun Jensen. 


Hvad er forskelsbehandlingsloven?

Forskelsbehandlingsloven blev vedtaget i 1996. Kriterierne alder og handicap blev tilføjet i 2004. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet pga:

  • Race, hudfarve eller etnisk oprindelse
  • Religion eller tro
  • Seksuel orientering
  • National eller social oprindelse
  • Politisk anskuelse
  • Alder
  • Handicap

Forbuddet gælder ved ansættelse, under ansættelse og ved afskedigelse. En lønmodtager, som bliver udsat for forskelsbehandling, har krav på godtgørelse, hedder det.

I forhold til handicap, gælder særlige regler. Nemlig at arbejdsgivere har en forpligtelse til at tilpasse arbejdspladsen i forhold til ansatte med handicap. Det betyder, at en arbejdsgiver objektivt og loyalt skal vurdere, hvilke tilpasninger, der er nødvendige på arbejdspladsen for at en handicappet kan bestride stillingen. Hvis udgiften er uforholdsmæssigt stor, kan arbejdsgiveren afvise at ansætte ansøgeren. Det gælder dog ikke, hvis udgifterne i et vist omfang betales af det offentlige.

Der findes i øvrigt ingen facitliste over, hvad der anses for at være et handicap i forhold til forskelsbehandlingsloven.

Kilder: Bn.dk, Ast.dk

LÆS OGSÅ: Fik godt 200.000 kr. i erstatning for fyring

LÆS OGSÅ: Fyret på grund af tricktyv får nu erstatning