1794, 1871, 1899, 1933 og 1970’erne er nogle af de mest betydningsfulde årstal, hvis man vil forstå begrebet ”den danske model”.

I forbindelse med den mulige konflikt har sitet videnskab.dk taget det historiske vingesus over konflikter, forhandlinger og hvad der ledte frem til den danske model.

Og historien tager sin begyndelse i 1794, hvor tre tømrersvende nedlagde arbejdet.

Hundredvis af andre følger trop, og pludselig er en stor konflikt under opsejling.

Septemberforlig i 1899

Men som det var op til Grundloven i 1849, var strejker ulovlige og blev straffet med landsforvisning eller op til seks dages straffearbejde.

Fra 1871 opstår fagforeninger, og de betyder, at strejker opstår hele tiden – spontant og uden varsel, hvilket arbejdsgiverne ikke kan leve med.

Og i 1899 går det helt galt. Den storkonflikt kommer til at vare fire måneder – og begge parter når i september frem til et forlig og et sæt spilleregler.

Det offentlige går på barrikader i 70’erne

Den danske model fødes, hvor strejker og lockout er anerkendte værktøjer, men kun når en overenskomstperiode udløber, og de skal varsles.

Da staten i 1910 etablerer Forligsinstitutionen, er det reelt staten og politikernes formelle accept og anerkendelse af den danske model – altså at parterne selv klarer ærterne - lige bortset fra når det hele går i hårdknude.

Alt dette foregår primært på det private arbejdsmarkedet, om end gamle udgaver af Kommunalbladet kan fortælle om konflikter på de kommunale kontorer i både 30’erne og 50’erne.

Men det er først i 1970’erne, at konflikter for alvor kommer til den offentlige sektor, blandt andet med lærere og sygeplejersker i 1973.