Forsvarets Personalestyrelse (FPS) har ved en fejl sendt informationer til alle HK-medarbejdere i FDD om, at de er udtaget til strejke og derfor ikke skal møde på arbejde 4. april. Det drejer sig om cirka 50 personer fordelt over hele landet.

Det er en fejl, da det kun er HK-medlemmer ansat ved FDD på adressen Sødalsparken 20, 8220 Brabrand, der er udtaget til strejke. Hvis du er ansat ved FDD på andre adresser, er du ikke udtaget til strejke. Se HK Stats strejkevarsel sendt til Moderniseringsstyrelsen den 1. marts 2018.

FPS har lovet at skrive til de medarbejdere i FDD, der fejlagtigt fik oplyst, at de er i strejke pr. 4. april.

- Skulle du af en eller anden grund ikke modtage beskeden fra FPS, er det vigtigt, at du møder på arbejde 4. april, som du plejer. Hvis du er ansat ved FDD i Brabrand, er du i strejke og skal møde op til registrering i din HK-afdeling, siger faglig konsulent i HK Stat Daniel Faber Threms.

Se, hvor du skal møde, hvis du er udtaget til strejke.  

Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte din HK-afdeling på 7011 4545.