Pauserne er vigtige. De holder os skarpe og fokuserede. Foto: Lisbeth Holten

Det kommer aldrig til at føles fedt at tage en pause!”
Den lettere nedslående melding kommer fra Birgitte Dam Jensen, forfatter til bogen ”Bevar dig selv - Robust i en uforudsigelig fremtid”, der omhyggeligt redegør for, hvorfor vores hjerner elsker at være tændte og på. Også selv om det indimellem truer vores helbred.

For hvem siger: ”Nej, skat - jeg ved godt, at du ville elske at se mere Netflix, men nu skal du altså sove” til sin egen hjerne? Og hvem kan modstå fristelsen til at sige fra, når næste sæson af favoritserien ruller, eller chefen lancerer det projekt, du længe har drømt om at deltage i?

Naturligvis går vi om bord; og måske ovenikøbet også i en lille, men kortvarig lykkerus. For vores telefoners bimlen, bamlen og bippen, perlerækken af mails, opgaver, der skal løses, og livet på de sociale medier virker som kokain på os og vores hjerner. Vi føler os under pres. Men samtidig ude af stand til at stoppe op.

Hjernen brænder sammen
Desværre er den massive informationsstrøm, vi hver dag hægter os på - ved siden af de opgaver, vi skal løse på jobbet eller derhjemme - med til at udtrætte vores hjerner. Med fare for, at vores hjerne brænder sammen. Når vores hjerne brænder sammen, brænder vores liv, personlighed, velbefindende, relationer, karrierer og helbred også sammen. Og det oplever en del mennesker faktisk i dag; med regulære skader i hjernen. For de fleste andre begrænser skaderne sig til en oplevelse af at have svært ved at hænge på et liv i fart - hvor den tænkende hjerne - den kognitive del af hjernen - hele tiden er beskæftiget.

- Vores kognitive hjerne er skabt til at overveje opgaven og det, der skal til for at løse den. Når hjernen har regnet det ud, slukker den i et stykke tid. Men i et samfund som vores er den kognitive hjerne hele tiden tændt. Den kører konstant, fordi den stimuleres og stilles over for nye ting at tage stilling til, som føles vigtige - og hvem stopper op med en løve i hælene og holder en pause, siger Birgitte Dam Jensen.

Vi har din ryg på jobbet 
Hun kalder den kognitive hjerne ”vores allerbedste ven”, men når vi lader den køre 16-18 timer i døgnet, bliver hjernen træt. Og så mister vi vores evne til at bevare det store overblik, til at løse vores opgaver på arbejdet godt, til at sortere væsentligt fra uvæsentligt, til empati og indlevelse i andre mennesker.

- Det kommer aldrig til at føles fedt at tage en pause, når der tilbydes så meget omkring os. Men vi har brug for at falde ned, for at sludre med andre og bare være i en relation, eller for arbejdslivets vedkommende: at være et sted, hvor signalet tydeligt er, at ”du er ikke alene, vi har din ryg, og når du går hjem fra arbejde her, så skal du slappe af”. Det er et kæmpestort problem, at det moderne menneske ikke holder pause. Det øger vores sårbarhed og belaster ikke bare vores sundhed, men også relationen til andre mennesker, mener Birgitte Dam Jensen.

 

Den smarte hjerne er delt i to

Vores hjerne består groft sagt af to hjernedele: den følende hjerne og den tænkende hjerne. 

  • Den følende hjerne er optaget af at holde os i live, lige nu og her! 
  • Den holder os uden for ulykker og umiddelbar fare og blokker bogstaveligt talt bremsen i bilen, før vi ramler ind i en anden.
  • Den tænkende hjerne bebos af vores mentale bevidsthed og kognitive evner.
  • Den hjælper os med at ræsonnere og udtænke gode løsninger på et problem.
  • Den tænkende hjerne har ikke fokus på her og nu.