Dage og nætter har topforhandlerne siddet i Forligsinstitutionen og forsøgt at blive enige med arbejdsgiverne om lønnen til de ansatte i kommunerne de næste tre år. Det er endnu ikke lykkedes at finde en løsning, og i øjeblikket er forhandlingerne på ”pause”.

Forligsmanden kan dog indkalde parterne igen til forhandlinger om løn, økonomisk ramme og de andre emner, når hun synes, det er hensigtsmæssigt at fortsætte. Der er heller ikke noget gennembrud i forhandlingerne for regionerne og staten.

Offentligt ansattes løn skal følge de private

Parterne på det kommunale område blev sendt hjem fra Forligsinstitutionen tirsdag aften efter intense og langvarige forhandlinger siden påskelørdag.

Formanden for HK Kommunal, Bodil Otto, konstaterer, at det ikke har været muligt at nå et resultat indtil nu, men hun håber stadig på en forhandlingsløsning:

- Vi møder op igen, når vi bliver bedt om det af forligsmanden. Og det kan ske når som helst. Vi gør alt, hvad vi kan, for at overbevise arbejdsgiverne om det både rimelige og fornuftige i, at de offentligt ansattes lønudvikling skal følge de privat ansattes. Min holdning har hele tiden været, at vi bør kunne nå en forhandlingsløsning. Og den holdning har jeg fortsat, siger Bodil Otto.

Det var ikke kun de kommunale topforhandlere, der var i Forligsinstitutionen i påskedagene. Selv om der ikke var forhandlinger på det regionale og det statslige område, var forhandlerne her også mødt op for at støtte deres kommunale kolleger og for at kunne koordinere på tværs.

Hvor langt er parterne fra hinanden?

Indholdet i forhandlingerne i Forligsinstitutionen er fortrolige, så parterne må ikke referere, hvor langt de reelt er fra hinanden.

Kommunernes Landsforening har tidligere været ude og sige, at man bør lægge sig op ad det private forlig fra sidste år med lønstigninger på knap 6,9 procent over tre år.

Lønmodtagerne har modsat henvist til en økonomisk analyse fra regeringen, som betyder, at den private lønstigning vil blive 8,6 procent de næste tre år. Og budskabet fra organisationerne har været, at de offentligt ansattes løn skal udvikle sig på lige fod med de privat ansattes løn.

Strejke og lockout truer fortsat

Lønmodtagerne havde oprindelig varslet strejke fra 4. april, og arbejdsgiverne havde varslet lockout fra 10. april. Forligsmanden valgte dog onsdag den 28. marts at udsætte de varslede konflikter i to uger. Det betyder, at strejken træder i kraft den 22. april og lockouten den 28. april. Undervejs kan forligsmanden dog afbryde forhandlingerne, hvis de er udsigtsløse. Så vil både strejke og lockout træde i kraft samtidig 5 dage efter den beslutning. Forligsmanden kan også senere udsætte konflikterne i yderligere to uger, fordi de samfundsmæssige konsekvenser er så omfattende.

Omkring 80.000 offentligt ansatte er omfattet af den strejke, som organisationerne har varslet for ca. 10 procent af medlemmerne. Arbejdsgiverne har på deres side valgt en massiv lockout af 440.000 offentligt ansatte – en lockout der stort set vil lamme landet.

Hvornår forligsmanden igen ønsker at se parterne til forhandlinger i Forligsinstitutionen var torsdag uvist, og det er heller ikke klart, hvilke emner forligsmanden i givet fald ønsker, der skal forhandles om.