Mads Samsing på talerstolen til HK Kommunal Midts generalforsamling i marts 2018, med et klart budskab: Hvis vi skal slås, så slås vi.

Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal, på talerstolen til HK Kommunal Midts generalforsamling i marts 2018, med et klart budskab: Hvis vi skal slås, så slås vi.


   - Det er i tider som denne, at vi virkelig har brug for at stå sammen. På arbejdspladser, på tværs af arbejdspladser, på tværs af sektorer og på tværs af faglige organisationer. Det gør vi i forhold til overenskomstforhandlingerne… Vi står på tærsklen til en omfattende konflikt, som vi i virkeligheden ikke ønsker. Der er ikke nogen forhandlingsforløb, der er ens, men det er helt utroligt, hvor vi er endt henne denne gang. Den helt afgørende årsag til, at forhandlingerne brød sammen, er økonomi. Det handler om løn og om alle offentligt ansatte. Det er et helt rimeligt krav, at de offentligt ansatte skal have del i det økonomiske opsving i form af en fremgang i reallønnen.

Vi har baseret vores krav på de 20.000 udsagn fordelt på 7000 postkort, som vi fik i dialog med jer og jeres kollegaer under hundredvis af besøg rundt på kommunale og regionale arbejdspladser

   - Vi har baseret vores krav på de 20.000 udsagn fordelt på 7000 postkort, som vi fik i dialog med jer og jeres kollegaer under hundredvis af besøg rundt på kommunale og regionale arbejdspladser… Vi får at vide, at vi har holdt lønfest, men sådan en fest havde vi nok husket, hvis vi havde været med til den. Vi får at vide, at vi kun vil tage og ikke give, og vi skal vide ”samfundsansvar”. Tænk engang, at vi skal lægge ører til sådan noget. I 2011, i 2013 og i 2015 accepterede vi krise-overenskomster. Så vi har taget et meget, meget stort ansvar. Nu er der fremgang i økonomien. Det er altså ikke urimeligt, at offentligt ansatte får del i det opsving, og jeg er rigtig glad for, at et meget stort flertal af danskerne er helt enige med os…

   - Vi håber og arbejder på, at vi kan forhandle os frem til en løsning. Vi kan ikke forvente, at et forlig i forligsinstitutionen giver os guld og grønne skove. Vi kan heller ikke forvente, at vi kan konflikte os til guld og grønne skove. Men det er faktisk heller ikke det, vi kræver. Vi kræver ikke lønfest, men kræver bare, at de offentligt ansatte skal have del i opsvinget. 

   - Det er et helt stilfærdigt og absolut rimeligt krav. Det vil jeg slås for, og hvis vi skal slås, så slås vi! Det håber jeg, at I er enige med mig i…

 

 

Læs også: ”Generalforsamling med stærk fornemmelse af fællesskab" - hovedpunkter og -emner fra HK Kommunal Midts generalforsamling 2018

Næsten 300 deltagere var med til HK Kommunal Midts generalforsamling i marts 2018

Næsten 300 deltagere var med til HK Kommunal Midts generalforsamling i marts 2018

 

mere OK18: generalprøve på demonstration med de tillidsvalgte til konfliktmøde:

 

 

DU ER SIKRET MED OVERENSKOMSTER

Overenskomster (OK) er aftaler om løn- og arbejdsvilkår – og arbejder du på en arbejdsplads med OK, så forhandler vi for dig. Vi arbejder desuden hele tiden for at sikre alle medlemmer en overenskomst. Vi er eksperter på området, og derfor kan du altid få vejledning om, hvilke bestemmelser der gælder for dig. I nogle overenskomster er det muligt, at den enkelte arbejdsgiver og de ansatte kan forhandle lokalt. Hvis det gælder for dig, så vejleder vi dig i, hvordan du bedst gennemfører den slags forhandlinger.