Den nye afdelingsformand, Estrid Husen, og afgående formand Carsten Bloch Nielsen på HK Sjællands generalforsamling 9. april

Den nye afdelingsformand, Estrid Husen, og afgående formand Carsten Bloch Nielsen på generalforsamlingen 9. april. Foto: Frank Holm Jørgensen

Næsten 100 deltagere var samlet, da HK Sjælland havde generalforsamling mandag aften i Roskilde.

Det blev en aften, der bød på kampvalg, idet Estrid Husen udfordrede afdelingsformanden, som var på valg. I afstemningen om formandsposten fik Estrid Husen 57 stemmer, Carsten 31, mens 3 var blanke.

Estrid har i en årrække været formand for HK Sjællands statssektor. Hun ser frem til at trække i arbejdshandskerne som afdelingsformand. Kontoret i Nykøbing Falster vil fortsat være hendes base, når hun ikke er ude af huset for at varetage opgaver i diverse udvalg, råd og nævn.

Carsten fortæller, at han har haft 10 dejlige år som afdelingsformand med megen arbejdsglæde i arbejdet for et bedre liv for HK’erne. Nu venter nye udfordringer forude.

Hvem der kommer til at udgøre formandskabet i HK Stat Sjælland vil blive afgjort på en ekstraordinær generalforsamling 3. maj 2018 i Roskilde.
Se indkaldelse og dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling.

Læs også om årets generalforsamlinger i HK Handel, HK Kommunal og HK Privat Sjælland