Lasse Lippert Laursen og Helle Bech er netop blevet valgt som medarbejderrepræsentanter i Dansk Supermarkeds bestyrelse.

Lasse Lippert Laursen, fællestillidsmand og formand for Landsklubben Dansk Supermarked, vil som bestyrelsesmedlem blandt andet sørge for, at medarbejderen på gulvet har en stemme i bestyrelsen. En stemme, der tør og kan sige det, der skal siges på vegne af medarbejderne i hele Dansk Supermarked.

Helle Bech vil bruge sin indflydelse på at fortælle om hverdagen og den daglige drift blandt andet i en Bilka - en viden som de øvrige bestyrelsesmedlemmer ikke har - og dermed præge beslutningerne, så de ikke bliver for højloftede.

Har du brug for at kontakte Lasse Lippert Laursen, så klik her og få kontaktinformation.

Læs også: Valg til Dansk Supermarkeds bestyrelse