Man kan næsten høre en velmenende person sige til dig: ”Læg hånden på maven og mæsk efter, hvordan det føles”.

Men hvad er mavefornemmelse egentlig for en størrelse og er den reel – eller bare noget man siger?

Det spørgsmål tager en artikel på videnskab.dk op og undersøger nærmere.

Maven fornemmer en fare

Set gennem evolutionens briller er logikken meget klar:

- Når vi står over for en krise eller en stor fare, så ændrer vores hormonelle status sig fra at handle om fordøjelse til en situation, hvor man skal slås eller flygte. Så lukkes der ned for aktiviteten, der handler om fordøjelse. Sandsynligvis opfatter hjernen det lidt på samme måde, når man skal tage en beslutning. Derfor får man fornemmelsen i maven, lyder det fra neurobiolog Albert Gjedde.

Og som Gjedde udtrykker det, kan det være svært, måske endda umuligt, ikke at følge sin mavefornemmelse, fordi hele ens krop og hjerne forsøger at få en til at følge den.

Tarmbakterier kommunikerer

Netop tarmen spiller måske en afgørende rolle, forklarer Tine Rask Licht, der er tarmforsker på DTU Fødevareinstituttet.

Hendes forskning har vist, at tarmene kommunikerer med hjernen via signalstoffer og bakterier. Og måske går kommunikationen også den anden vej – så hjernen giver besked til maven og tarmene, hvis vi grubler over noget eller skal tage en beslutning.

- Maven er på en eller anden måde ret central, når vi mærker stærke følelser. De fleste kender det her med, at man kan få kvalme, hvis man ser eller hører om noget ubehageligt, eller man kan få ondt i maven, hvis man er meget ked af det. Hvis man skal træffe et valg og synes, man kan mærke i maven, hvad der er rigtigt, er det sandsynligvis en kombination af hormoner og intern kommunikation mellem tarme og hjerne, siger Tine Rask Licht.