Anita Kücken (tv) og Bente Lind Tastesen

- Man føler sig så magtesløs, siger Anita Kücken, Overassistent i Arealtilskud på Landbrugsstyrelsen i Tønder. Hun har 250 kilometer i fugleflugtslinje til Forligsinstitutionen, og afstanden er lige så lang på det mentale plan.

- Vores chefer er jo også langt fra det hele. Vi er i et tomrum, siger hun.

Hendes kollega Bente Lind Tastesen, Overassistent i Jordfordeling & Landbrugslov, supplerer:

- Man går bare og håber, mens usikkerheden bliver større og større.

Ansvar kontra rimelighed

De to HK’ere bakker begge op om forhandlerne og den valgte strategi. Men processen er svær på grund af deres dybe loyalitet overfor arbejdspladsen og deres primære brugere, landmændene.

- Det er fedt, at nogen kæmper vores sag, og lønkravene er helt rimelige, så vi ikke får endnu større løngab op til de privatansatte. Men vi har også et stort ansvar overfor arbejdet og landmændene. Det betyder virkelig noget for mange mennesker, om vi får lavet vores opgaver, siger Anita Kücken. De arealtilskud, som hun sidder med, udgør en væsentlig del af landmændenes økonomi.

Bente Lind Tastesens opgaver med jordfordeling er også af stor, økonomisk betydning for landmændene, og derudover er de tidskritiske. Næste deadline for en række projekter er 1. maj, og hvis der kommer konflikt inden, falder de på gulvet. Så skal måneders arbejde fra mange ansatte laves om efter konflikten.

- Vi har tit landmændene og især deres landbrugskonsulenter i telefonen, og de spørger om det samme, som vi selv tænker: Hvad sker der? Hvornår ved vi noget? Når vi at blive færdige med projektet inden en eventuel konflikt? Og vi kan ikke svare dem, selv om vi meget gerne vil hjælpe dem, siger hun.

Vil holde trit

Begge overassistenter kommer fra stillinger i det private, og ingen af dem har prøvet at være med i en arbejdskonflikt før. Anita har været i styrelsen i knap et år, Bente i lidt over tre år. De vidste godt, at de ville få lavere løn, men de vil ikke sakke yderligere bagud.

- Vi skal holde trit. Det er kun rimeligt, siger Bente.

- Lønnen bør sige noget om, hvad vi er værd, og ikke om vi er ansat privat eller offentligt. Ens arbejdsopgaver og ansvar bør give ensartede lønninger. Ellers vælger folk også det offentlige fra, når de søger jobs, siger Anita.