Helle Marquertsen mistede en stor del af sin gode kulør, da journalisten fra JydskeVestkysten havde forladt borgerservice i Varde Kommune. Det fine besøg fra den lokale avis skyldtes ikke, at nogen havde taget af kassen eller det, der er værre, men at avisen havde fået en henvendelse fra en arbejdsgiver, hvor en medarbejder havde fået et valgkort til kommunalvalget.

Problemet var bare, at vedkommende – en ukrainer – ikke havde boet i Danmark i fire år, kunne journalisten fortælle Helle Marquertsen – og hvad var så hendes kommentar til det?

- Jeg må indrømme, at jeg blev helt bleg lige dér, for helt ærligt har vi aldrig skænket det en tanke, men hvad nu hvis halvdelen af vores cirka 500 rumænere i kommunen slet ikke bor her mere, lød det fra borgerservicechefen.

Mindre end en halv time efter, at han var gået, var der taget action på det – for som Helle Marquertsen siger:

- Vi skulle bare have styr på det der.

Risikerer tilbagebetaling

Helt grundlæggende er det en æressag at have styr på sine borgere, men for en kommune er der en række problemer i ikke at have et fuldt opdateret folkeregister.

For det første risikerer kommunen tilbagebetaling af bloktilskud, hvis der er ”betalt” for for mange borgere (en borger giver ca. 50.000 kroner i en kommune som Varde), for det andet virker det uprofessionelt ved kommunalvalg og lignende at sende valgkort til udrejste borgere.

For det tredje risikerer kommunen at udbetale en række sociale ydelser til borgerens oprindelsesland, som burde være stoppet ved fraflytningen. Det gælder fx børnefamilieydelsen, som kan udbetales til børn i fx Rumænien, hvis en EU-borger arbejder i Danmark.

Der kan være en god forklaring

Det er her, Connie Ibsen kommer ind i billedet. Hun har gennem en årrække været lig med Folkeregistret i kommunen og blev sammen med en elev sat på sagen. En grundig og meget manuel proces blev sat i gang.

Varde Kommune har godt 4.800 borgere fra Norden, EU og ikke-EU-lande, så Connie og eleven tog det fra toppen af, startende med den største gruppe, nemlig de cirka 500 rumænere, dernæst 450 fra Polen, 450 tyskere, 300 ukrainere, og som Connie Ibsen forklarer:

- Nu er jeg lige påbegyndt de tyske statsborgere, og indtil nu har vi i alt fundet fire, som ikke var meldt udrejst.

Metoden går ud på at tjekke i e-indkomst, om der inden for en periode har været indkomst eller ej. Det giver nemlig et godt udtryk for, om vedkommende stadig bor i kommunen – eller i Danmark.

Hvis der ikke er indtægter, så tjekker Connie Ibsen personen i folkeregistret, og hvis vedkommende står til en adresse i kommunen, er næste skridt at skrive til borgeren via digital post, med en svarfrist på 14 dage, og hvis vedkommende ikke svarer, træffes folkeregisterafgørelse om udrejst af Danmark.

Og så er der alle de situationer, hvor der kan være en god forklaring på den manglende indtægt.

Det kan være en gammel mor, en kone eller kæreste, som blot bliver forsørget af sønnen eller manden, eller måske er personen blevet selvstændig og står derfor ikke med indtægt i e-indkomst. En anden mulighed er, at der er tale om en sæsonansat et turiststed ved Vesterhavet, som måske tager til hjemlandet i fire måneder uden for sæsonen.

- Så undersøger vi også her sagen nærmere, og ender måske med at skrive til borgeren om, at de skal henvende sig, fortæller Connie Ibsen.

Landmænd ringer selv

Helle Marquertsen forklarer problemet med, at kommunen har mange arbejdspladser i de store landbrug og minkfarme samt i fiskeindustrien.

- De store landmænd hos os kan godt have 10-15 udlændinge ansat, og nogle er der bare for en kortere periode, og så glemmer de at melde udrejse til os.

Connie Ibsen fortæller, at nogle landmænd selv ringer for at høre, hvem kommunen har stående til at være tilmeldt og altså arbejde hos ham for øjeblikket.

- På den måde fanger vi en del, fordi vi efterhånden har et godt samarbejde med de arbejdsgivere, der bruger udenlandsk arbejdskraft, siger Connie Ibsen.

Men der er også flere andre grupper end det arbejdende folk, som kan være en udfordring for Folkeregistret og kampen for at have det præcise antal registreret.

Nogle pensionister bliver bedt om at møde op en gang om måneden eller hvert halve år for at dokumentere eller sandsynliggøre, at de stadig er bosiddende i kommunen og ikke rejst tilbage til hjemlandet.

På samme måde får Connie Ibsen beskeder fra kommunens administration, særligt skoler, dagtilbud og kommunal tandpleje. Beskederne drejer sig typisk om, at børnene ikke er mødt op gennem længere tid. Så skal der undersøges for reelt ophold og bopæl.

En helt anden opgave – og det er nok nærmest en hjertesag for Connie Ibsen og Helle Marquertsen – er at holde personer uden bopæl på et absolut minimum. Og lige nu er tallet på 20 personer, men har været helt oppe på 50 tilbage i 2007.

- En fast bopæl er jo som udgangspunkt et krav for at få en ydelse fra det offentlige, og der prøver vi at holde styr på hjemløse, indsatte og indlagte, så vi dog har en form for kontakt til dem.