I sidste uge blev det offentliggjort, at 47 Fakta-butikker landet over lukker. I HK Sydjyllands område drejer sig bl.a. om:

  • Fakta Billund
  • Fakta Randersvej, Esbjerg
  • Fakta Haderslev, Gravene
  • Fakta Juelsminde
  • Fakta Trojels Knæ, Ribe
  • Fakta Vamdrup
  • Fakta Aabenraa, Vestergade

I HK Sydjylland ruster man sig til at hjælpe de mange medlemmer, der bliver berørt af lukningerne.

- Vi ser gerne fyrede medlemmers opsigelser igennem og ser, om de er efter reglerne, så deres rettigheder bliver overholdt. Ligeledes skal vi opfordre elever i de ramte butikker til at henvende sig, så vi kan være dem behjælpelige med at de kan få lov at fortsætte deres elevforhold indenfor COOP, siger faglig konsulent i HK Handel Sydjylland, Karsten Kjeldsen.

HK Sydjylland har også flere tiltag, der kan hjælpe medlemmerne videre til et nyt job, for eksempel HK’s jobbørs.

Du kan fange medarbejdere fra HK Handel Sydjylland på tlf. 3364 1510.

 

Artiklen er opdateret 25. april 2018