Hvorfor har HK Kommunal indgået et forlig på det regionale område?

Jeg kan godt forstå, at der er stor usikkerhed om, hvad der er op og ned i forhold til det forlig, vi i HK Kommunal har indgået sammen med FOA, Socialpædagogerne, 3F, Socialrådgiverne og Dansk Metal samt de øvrige håndværkergrupper. Altså alle organisationerne i OAO-K samt FOA.

Nogle tolker forliget som et brud på musketer-eden. Det er jeg ikke enig i. Og det er de øvrige organisationer bag forliget heller ikke. Det vil jeg forsøge at forklare baggrunden for her.

Først og fremmest har vi fået vores hovedkrav igennem, nemlig reallønsfremgang, afskaffelse af privatlønsværnet og dermed en sikring af en parallel lønudvikling mellem det offentlige og det private. Det er en stor sejr for den samlede fagbevægelse og et varigt blivende resultat, som alle får glæde af. Og det er vores stærke sammenhold, der har bragt os hertil.

Vi har også fået stoppet snakken om løngabet, som arbejdsgiverne påstod der var. Altså det Sophie Løhde kaldte lønfest.

Vi har fået en samlet ramme på 8,1 procent - helt på linje med, hvad alle organisationerne krævede i forhandlingerne. Vi har forhindret forringelser for seniorer, så aldersgrænsen for hvornår man fik seniordage skulle stige løbende, fået betrygget vores spisepause og skabt reelle forhandlinger for lærerne om arbejdstiden.

Man kan faktisk sige, at vi har fået det resultat, som vi har været enige om at kræve på lønmodtagersiden. Intet mindre.

Så helt overordnet er det vores vurdering, at vi har fået opfyldt alle krav. Og min klare holdning er, at det ikke ville være rigtigt at sende medlemmerne i konflikt, når vi har fået opfyldt alle krav.

Hvad er det nu med den spisepause?

Lad mig slå det fast igen: HK’erne i kommuner og regioner har en nagelfast spisepausebestemmelse. Nok den mest sikre af alle de aftaler, der findes. Men på det statslige område har der været røster fra Moderniseringsstyrelsen om, at det kunne arbejdsgiver selv ændre for nogle af de statsansatte. Derfor har organisationerne naturligvis rejst krav, så der ikke kunne være tvivl.

Kommuner og regioner har hele tiden sagt, at de ikke kunne drømme om at ændre på den betalte spisepause for nogen. Det har alle i FOA og OAO-K’s resultat fået bekræftet på en helt betryggende måde.

Andre organisationer ville have nogle bestemmelser, som de selv opfattede som endnu bedre. Det ville Regionerne ikke gå med til. På den baggrund var der ikke mere at forhandle om, og derfor traf HK Kommunal sammen med da andre organisationer i OAO-K samt FOA beslutningen om at indgå aftalen med Regionerne. Vi ville under ingen omstændigheder ende i en konflikt for noget, som gik langt videre end det, vi oprindelig var sammen om. Og det var det valg, vi stod overfor.

Hvad blev der af musketereden og #enløsningforalle?

Det har været intet mindre end overvældende at møde det sammenhold, som vi har mødt foran forligsen hver dag. Uden jeres støtte og opbakning var vi ikke nået i mål med så god en aftale, som den vi indgik i nat.

Solidaritetspagten er opfyldt. HK Kommunal og de andre organisationers hovedkrav var forbedring af reallønnen og en parallel lønudvikling. Begge dele er nu sikret. KL og Regionerne har også bekræftet den betalte spisepause for alle, der var utrygge. Og lærerne kom i gang med reelle forhandlinger om arbejdstid.

Det var det, musketer-eden handlede om. Det er helt i overensstemmelse med eden, at man kan indgå aftaler inden for de enkelte arbejdsgiverområder og på den måde måske endda bane vejen for andre.

For mig har #enløsningforalle hele tiden handlet primært om vores hovedkrav om forbedring af reallønnen og en parallel lønudvikling.

Her kan man tilføje, at når vi beder om en løsning for alle, så betyder det ikke, at alle tre områder - regionerne, kommunerne og staten - skal løses samtidig.

Hvis andre organisationer ønsker eksempelvis en yderligere sikring af spisepausen, som det har vist sig at være tilfældet, så respekterer vi naturligvis, at de går videre i forhandlingerne. Det er de i deres fulde ret til.

Hvad med lærernes krav om en forhandlet arbejdstidsaftale?

Der skal ikke herske tvivl om, at vi støtter lærerne i deres krav om en forhandlet arbejdstidsaftale. Og vi skal kraftigt opfordre KL til at finde en løsning her. Alle er enige om, at der har været reelle forhandlinger, men lærerne må selv vurdere, hvornår de synes, de er i mål. Det kan vi ikke vurdere, og vi har respekt for lærernes egen vurdering af, hvornår de oplever at være i mål. Musketer-eden handlede om at få lærerne i reelle forhandlinger om deres arbejdstid, men om resultatet er tilstrækkeligt, er lærernes egen suveræne vurdering. Og det har ikke været et fælles konfliktgrundlag.

Hvordan med spisepausen fremover?

Medlemmer af HK Kommunal har ret til betalt spisepause. Det har de haft indtil nu, og den ret fortsætter de med at have. I forliget på det regionale område har arbejdsgiverne yderligere betrygget os i denne ret, og vi har haft LO's jurister til at vurdere det. På den baggrund er det HK Kommunals og de øvrige organisationer bag forligets opfattelse, at retten til betalt spisepause er betrygget.

Hvis andre organisationer ønsker en yderligere sikring, så respekterer vi naturligvis, at de går videre. Det er de i deres fulde ret til.

Vi er dog af den opfattelse, at vores betalte spisepause vil fortsætte på samme måde som hidtil, og derfor ville det ikke være korrekt at afstå fra et forlig og sende medlemmerne i konflikt på det grundlag. Men som sagt, hvis andre organisationer har behov for yderligere sikring, er det naturligt, at de går videre.

Det har ikke noget at gøre med hverken manglende solidaritet eller musketer-ed. Det er en naturlig følge af, at organisationerne har forskellige ønsker og behov. Og vi har fuld respekt for de forskelligheder, der er og naturligt må være.

I øvrigt er der en stor gruppe offentligt ansatte, som slet ikke har betalt spisepause. De betaler selv. Det drejer sig om en række lavtlønnede faggrupper blandt andet 30.000 3F’ere + ca 10.000 FOA-medlemmer. Det ville ikke være fair, hvis man bad dem konflikte, fordi akademikerne ønsker en yderligere sikkerhed.