Hvor meget stiger lønnen for alle og hvornår?

Over de næste 3 år stiger lønnen for alle HK’ere med 6,07 procent. Første gang 1. april 2018 med 1,13 procent. Denne stigning ser du først på din lønseddel som en efterregulering efter urafstemningen – og selvfølgelig forudsat, at medlemmerne godkender forliget. Den næste af de i alt 6 lønstigninger i den tre-årige periode kommer allerede til oktober 2018.

Læs også: Sammenhold sikrede statens medarbejdere solid overenskomst

Aftalte generelle stigninger 2018-2021

1.4. 2018   1,13 %  (heraf regulering 0,33) 
1.10. 2018    0,50 %
 1.4. 2019    1,32 % (heraf forventet regulering 0,02) 
 1.10. 2019  0,86 %
1.4. 2020  1,48 % (heraf forventet regulering 0,02)
 1.2. 2021  0,78 % (heraf forventet regulering 0,10) 


Får jeg råd til mere?

Ja, alene de generelle lønstigninger på 6,07 procent vil give dig mere at købe for i supermarkedet eller skobutikken. Økonomer forventer, at priserne i Danmark stiger med 4,9 procent i overenskomstperioden. Altså godt en procent mindre end de aftalte lønstigninger. Dermed er et af HK Stats hovedkrav indfriet: mærkbare generelle lønstigninger, der kan sikre reallønnen og give medlemmerne del i opsvinget i Danmark.

Får ingen mere end de 6,07 procent?

Jo, den samlede ramme for forliget er på 8,10 procent. Af dem går godt en halv procent til forskellige puljer – blandt andet til forbedring af lærlinge og elevers lønninger, til kompetenceudvikling, til at uddanne ledere i at forebygge og håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø og forbedring af regler om flyttegodtgørelse. Derudover forventes en såkaldt reststigning på 1,5 procent. I reststigningen indgår lokalt aftalte tillæg. Så nogle medlemmer vil få lønstigninger udover de generelle stigninger.  

Hvorfor får de kommunale HK’ere højere stigninger end os i staten?

Den økonomiske ramme for det kommunale forlig er den samme som for statens aftale. Men de kommunale HK’ere får generelle lønstigninger på cirka 6,8 procent incl. 0,72 procent fra reguleringsordningen. I staten er den generelle stigning på 6,07. Forskellen hænger sammen med, at man forventer mindre lokal lønudvikling i kommunerne end i staten. I kommunerne regner man kun med reststigninger på i alt 0,6 procent (0,2 procent pr år), mens staten normalt har reststigninger på 0,6 procent pr år. Det vil sige, at de statsansatte HK’ere får en større del af deres løn efter lokal forhandling end deres kommunale kolleger.

Hvad er der udover pæne lønstigninger i forliget?

  • Det urimelige privatlønsværn fra OK15 er væk. Dermed er et hovedkrav ved forhandlingerne indfriet. Privatlønsværnet ville med tiden øge lønforskellen mellem statsansatte og privatansatte. Reguleringsordningen er igen 80/80. Det vil sige, at hvis de offentligt ansatte kommer foran de privatansatte lønmæssigt, betaler de 80 procent af forskellen tilbage og omvendt.
  • Kravet om, at de statsansatte skulle betale af på et påstået lønforspring er fjernet. Den såkaldte hensigtserklæring er revet itu.
  • For første gang i 10 år er der penge – 0,4 procent af lønsummen – til at forny HK Stats organisationsaftale og dermed mulighed for at forbedre vilkårene for nogle af de enkelte medlemsgrupper.
  • Højere lønninger til elever. Aftalen rummer en særlig pakke til elever, lærlinge og praktikanter. Pakken og de medfølgende millioner sikrer, at staten er attraktiv som uddannelsessted ved at hæve lønnen til et niveau, der tåler sammenligning med lønnen for privatansatte elever, lærlinge og praktikanter. Fx stiger lønnen for en elev i provinsen på 4. semester med 957 kroner om måneden. Dertil kommer de aftalte generelle stigninger.
  • En karriere- og kompetencefond med 172 millioner kroner.

Hvad sker der nu?

Du får som medlem af HK Stat mulighed for at sige ja eller nej til OK18-forliget ved en urafstemning. Du vil modtage grundig information fra HK Stat om forliget før urafstemningen. Afstemningen kommer til at foregå elektronisk på mail eller med sms. Først skal HK Stat forhandle organisationsaftale med Moderniseringsstyrelsen. Forhandlingsudvalget mødes den 1. maj. Når en aftale er klar, bliver der urafstemning om det samlede resultat. Altså både CFU-forliget og vores egen organisationsaftale.

Vigtige datoer

28.4: CFU-forlig faldt på plads i Forligsinstitutionen

29.4: HK Stats bestyrelse orienteret om CFU-forliget

18.5: HK Stats organisationsaftale skal være forhandlet

22.5: Urafstemning begynder

31.5: Urafstemning slutter

4.6.: Resultat af urafstemning bliver offentliggjort

11. juni: En konflikt kan bryde ud – hvis det bliver et nej ved urafstemningen.

Er risikoen for konflikt drevet over?

Nej, ikke helt. Hvis de statsansatte ikke godkender CFU-forliget ved urafstemningen, kan den varslede konflikt (både strejke og lockout) bryde ud den 11. juni.  

Hvad skal der til, før CFU-forliget er godkendt?

Der skal være flertal i hver af de tre centralorganisationer, som er med i CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg. Her gælder nemlig en gammel musketered.

Det er her, Flemming Vinther er formand. Hvis bare en af centralorganisationerne stemmer forliget ned, er der ikke noget forlig. Det vil sige, at et nej fra fx OAO vil medføre konflikt. CFU består af OAO, Akademikerne og CO10. HK Stat er med i OAO, Offentligt Ansattes Organisationer.

Læs evt. mere om CFU

Har HK Stat betalt for at sikre andres spisepause?

HK Stat-formand Rita Bundgaard svarer: Der er ikke et regnestykke, hvor vi kan sætte et kronebeløb ind. HK Stat har i CFU-samarbejdet bidraget økonomisk i en symbolsk størrelsesorden til at finde en balanceret løsning for alle. Aftalen rummer også løsninger for HK Stat, der rækker ud over spisepausen. Fx en kraftig forbedring af elevers lønninger og en ny og forbedret kompetencefond med fokus på individuel kompetenceudvikling. Balancen i forliget kommer også klart til udtryk ved, at puljerne til at forbedre de forskellige faggruppers organisationsaftaler har forskellig størrelse.

HK Stat får for første gang i 10 år en pulje på 0,4 procent til at forbedre vores egen organisationsaftale – vel at mærke samtidig med generelle lønstigninger, der sikrer ekstra købekraft.