Flere medier har på basis af tal fra Moderniseringsstyrelsen skrevet, at en HK’er i staten kan se frem til en gennemsnitlig lønstigning på 2.690 kroner i 2020, hvis man aftaler en stigning på 8,1 procent. Det er dog ikke tilfældet.

Alle kan se frem til 6,07 procent i lønfremgang, og dertil kommer, at HK Stat har en pulje på 0,4 procent, som nu skal forhandles med Moderniseringsstyrelsen. Derudover kan lønnen stige mere, hvis den private løn stiger hurtigere end ventet på grund af det økonomiske opsving. I det tilfælde vil de statsansattes løn også blive reguleret op. Omvendt kan der også reguleres ned, hvis en ny finanskrise rammer, og krisen pludselig kradser.

Flere medier skriver også, at en statsansat HK’er har et lønniveau før den kommende overenskomstperiode på 33.140 kroner om måneden i gennemsnit. Det sker med Moderniseringsstyrelsen som kilde.

Her er det dog vigtigt at oplyse, at Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen regner pension og reststigning som dækker blandt andet tillæg, bonusser og ændringer i sammensætningen af personale med. Derfor har mange offentligt ansatte skrevet på sociale medier og hos medierne, at de ikke kan genkende regnestykket.

OK15: 4,5 procent til lønstigninger for alle – rammen var 6,6 procent

Ved seneste overenskomstforhandling (OK15) blev parterne enige om en samlet ramme på 6,6 procent. Det betyder på samme måde ikke, at hver enkelt medlem har fået 6,6 procent. Den samlede ramme tæller nemlig både generelle lønstigninger (som alle får del i), reguleringsordning (som alle får del i) og den såkaldte reststigning – den skønnede lokal lønudvikling – på 0,70 procent om året.

Ud af de 6,6 procent i OK15 var de 4,5 procent direkte til medlemmerne i form af generelle lønstigninger.

Ser man på HK Stats samlede ramme i OK18 med 6,07 procent til alle plus yderligere 2,03 procent til puljer, lokal løndannelse, organisationsaftale med mere, er der altså tale om, at HK’erne i staten i 2018-2020 får cirka lige så meget i lønstigning som hele den samlede ramme var i OK15.

Sådan var aftalen om lønnen 2015-2017

  1.4. 2015  1.4. 2016    1.4. 2017  1.12. 2017   I alt OK15 
 Generel lønstigning    0,27%   0,80%   1,00%   1,50%   3,57% 
 Reguleringsordning   0,23%   0,00%   0,70%   0,00%   0,93% 

 Udmøntning i alt

(generel + reg.ordn.)

  0,50%     0,80%  1,70%   1,50%   4,50%

Hertil kom den skønnede lokal lønudvikling – også kaldet reststigning – på 0,70 procent om året, i alt 2,10 procent. Dermed steg lønnen i alt 6,60 procent. Stigningerne er inklusive finansiering af andre formål: Barsel til fædre, minipension, forhøjet atp-bidrag, styrket lokalt samarbejde og bedre psykisk arbejdsmiljø. Kilde: OAO

Læs også: OK15-forlig med lønstigning og pensionsløft

Fakta om HK’erne i staten

  • Hvor mange HK'ere arbejder i staten?
    Der er cirka 23.000 kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere på HK Stats overenskomster. Fordelt på knapt 20.000 kontorfunktionærer, godt 1.500 laboranter og 1.700 it-folk. Dertil kommer et mindre antal HK-grupper.
  • Hvad tjener en HK’er i staten?
    En kontorfunktionærer tjener i gennemsnit 27.600 kr. pr. måned (uden pension og genetillæg men inkl. engangsvederlag). Hvis pension tillægges, er det 31.600 kr. pr. md.* 
    En tilsvarende laborant: 29.400 uden pension og 33.800 med pension.
    En tilsvarende it-medarbejder: 35.829 uden pension og 40.980 med pension.
    En "typisk" HK-kontorfunktionær (overassistent i løngruppe 2.2. ansat i provinsen) tjener i gennemsnit 26.000 kr. uden pension og 29.900 med pension.
  • Hvordan er kontorfunktionærernes løn sammensat?
    I gennemsnit har kontorfunktionærerne en basisløn på 24.688 kr. om måneden. Dertil 2.397 kr. i lokalt aftalte faste tillæg samt 242 kr. i engangsvederlag. Dertil 80 kr. i centralt aftalte faste tillæg og 184 kr i midlertidige lokale tillæg. Dertil pension. 

*Kilde: Lønoverblik for 4. kvartal 2017 (status pr. november 2017). Lønbegreb: Samlet løn ekskl. genetillæg.

 

OK-ordbog

  • Ramme, også lønramme eller den samlede ramme: Udtryk for den samlede regning til staten, hvor meget alle effekter af overenskomstforhandlingen koster staten.
  • Generelle lønstigninger: Det beløb eller procentsats, som hver enkelt medarbejdet er sikret i perioden.
  • Reststigning: Reststigningen er i staten 0,5-0,7 % om året dvs. cirka 2 pct over 3 år. Begrebet reststigning dækker lokal løndannelse og aftaler, men også fx ændret personalesammensætning – som hvis en "billigere HK’er" erstattes med en akademiker til en højere løn, og så går det til engangsvederlag og bonus.