"Ingen kan undværes". Nogenlunde sådan var indstillingen hos mange ledelser rundt omkring i landet, da de indgik i forhandlinger om nødberedskaber med udsigten til den omfattende konflikt, der nu ser ud til at være afværget. Især afdelingsledelser på landets sygehuse blev rystede, når de ikke kunne få alle deres ønsker til nødbemanding opfyldt.

- Panikken lyste nærmest ud af deres øjne, når det gik op for dem, at man ikke bare kan undtage alle ansatte på deres afdeling. Men er jo meningen med en konflikt, at den skal kunne mærkes. Et nødberedskab skal udelukkende forebygge livstruende situationer, fortæller forhandlingskonsulent Christian Nyholm, HK Kommunal.

Han mener, at indstillingen hos afdelingsledelserne vidner om, at alle lægesekretærer, it-medarbejdere, receptionister og mange andre HK'ere udfører et meget vigtigt stykke arbejde. Deres ledelser forudså nærmest kaotiske situationer, hvis de skulle undvære disse medarbejdere i en stor del af deres normale arbejdstid.

Lange forhandlinger om nødberedskab

Christian Nyholm mærkede på egen krop, at de lange forhandlinger i forbindelse med overenskomstfornyelsen ikke blot foregik i Forligsinstitutionen i København. Over to dage sidst i marts deltog han for eksempel i møder a henholdsvis 13 og 15 timers varighed, hvor temaet var fynske lægesekretærer og HK- kontor og IT-ansattes deltagelse i nødbemanding. Mange andre af HK Kommunals konsulenter fra afdelinger og forbundssektor deltog i tilsvarende forhandlinger i andre regioner og kommuner.

- HK Kommunals medlemmer sidder i mange nøglefunktioner, hvor de er uundværlige. Det gælder for eksempel planlægning af operationer, kvalitetskontrol, it-drift og kontakt med patienter og pårørende. Afdelingsledelserne blev utrygge, når de ikke kunne være sikre på, at alle de dele af indsatsen bare fungerer i en travl hverdag på hospitalerne, fortæller Christian Nyholm.

Ledere kan overtage simpel drift

Fungerende fællestillidsrepræsentant Yen Frydensberg Egebak deltog i forhandlingerne som repræsentant for HK'erne inden for administration og IT på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

- Det var et stort arbejde, for vi har 45 afdelinger, og der var mange særlig hensyn at tage. Mange HK'ere arbejder i funktioner, hvor de sidder alene med ekspertisen eller måske deler den med en kollega. Vi brugte en del tid på at afklare, hvilke opgaver og funktioner der er livsvigtige, og hvilke der måske godt kan udsættes et stykke tid i tilfælde af en konflikt, fortæller hun.

Hun nævner som eksempel, at der kan være medarbejdere, som administrerer afdelingernes officielle postkasser med e-mails og er vant til at besvare eller videresende indgående post.

- Men den adgang kan en leder jo godt få, selv om det nok vil opleves som ubehageligt at få denne ekstra opgave under en konflikt.

Beredskabet omfatter kun livsvigtigt arbejde

Rutinerne med at planlægge patientflow, administrere transporter for de dårligste patienter, bestille livsvigtige sterilvarer, overvåge it-systemer og sikre, at dyr medicin og vævsprøver ikke ødelægges i frysere, der svigter, er eksempler på andre opgaver, der ifølge Yen Frydensberg Egebak varetages af personale på administration og IT-overenskomsten.

- I de tilfælde havde vi forståelse for ledelsens ønsker til nødberedskab.

I tilfælde af en konflikt kan medarbejderne indkaldes til minimum fire timers arbejde om dagen, og de skal forlade arbejdspladsen igen, når de opgaver, der er undtaget for konflikt, er udført. De kan altså ikke "udfylde" tiden, så de også lige får klaret opgaver, der kan spare ledelsen for bøvl.

- Den slags er konfliktramt arbejde, der må vente til efter en konflikt. Man er ansat på timeløn i det antal timer, nødberedskabet kræver, og så får man konfliktunderstøttelse for de sidste timer op til normal arbejdstid, fortæller Yen Frydensberg Egebak.

Aftalerne om nødberedskaber på HK Kommunals område ligger nu klar, men kommer kun i anvendelse, hvis overenskomstaftalerne ikke bliver godkendt ved en afstemning blandt alle medlemmer.