- Jeg er meget stolt af at stå her på Ankers Plads, for Anker Jørgensen var for mig min barndoms helt. Han var om nogen en arbejdernes mand, der aldrig glemte, hvor han kom fra – nemlig her fra Borgbjergsvej i Sydhavnen, hvor han levede med sin Ingrid, og han var en elsket person i hele kvarteret. Folk var også stolte af, at selve statsministeren aldrig valgte at flytte fra 2450 SV til fx 2000 C.

Der er noget helt særligt og fantastisk over at holde 1. maj i år her skulder ved skulder. Jeg er godt tanket op af glade billeder fra Forligsen – uanset om jeg tændte for mit tv, tændte radioen, gik på Facebook eller tjekker min twitterkonto, så har det været gode budskaber om en løsning for alle. Det sammenhold, vi har oplevet i fagbevægelsen de seneste uger, har været noget helt, helt særligt. Det hjalp forhandlerne, det har sat sit præg på resultaterne.

Solidaritet er in igen
Lad os tage de samarbejdstakter, de smil og den styrke med i vores videre arbejde for, at I kan få et godt arbejdsliv. OK18 har været en fantastisk debut for LO og FTF’s ægteskab. Vi kunne finde ud af at stå skulder ved skulder uanset, hvilken faggruppe og organisation, man kom fra. Mere af det!

Resultatet af solidaritetspagten er langt større end selve OK18-resultatet – vi har fået et supergodt fundament at bygge ovenpå. Solidaritet er blevet moderne i 2018 efter næsten at have været et fy-ord.
Lad os bruge den medvind og opbakning med i vores videre arbejde for ordentlige arbejdsforhold. Naturligvis med god løn, uddannelsesmuligheder, men også en sikkerhed for, at vi ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Arbejdsmiljøet lider
For i fællesskab kan vi også kæmpe mod, at arbejdsmiljøet har så skidt på vores arbejdspladser.
Den arbejdsmiljølovgivning, vi har, er fra en tid, hvor vi skulle arbejde i 35-40 år. De unge, der kommer på arbejdsmarkedet nu, skal arbejde i over 50 år. Og det på et arbejdsmarked, hvor tempoet er skruet voldsomt op, og hvor statistikkerne viser en stigning i invaliderende stress og ødelagte arme og ryg af arbejdet.

Men siden vi trådte ind i det nye årtusinde, er Arbejdstilsynet blevet kraftigt beskåret. I gennemsnit er der blevet skåret 6.37 mio. hvert år. De færre penge har selvfølgelig betydet, at tilsynets mulighed for at holde øje med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser er svækket kraftigt. Det betød, at der kun blev givet bøder for under en million kr. sidste år. To år tidligere var beløbet over 13 millioner!
Svækkelsen af Arbejdstilsynet fortsætter her i 2018, hvor der skal spares 21 mio. Så det er lidt svært at se, hvordan beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen forestiller sig, at vi får et bedre og mere trygt arbejdsmiljø for færre penge?

Nul tolerance-politik
Under arbejdsmiljø hører også seksuel chikane.
Og det tema er stadig et stort problem både på jobbet og i samfundet. Det ved vi især fra ”MeToo- kampagnen i medierne. Og husk venner, det foregår ikke kun i Hollywood og blandt højtbetalte.
I HK/Privat har vi spurgt over 2000 medlemmer, og vi har overvægt af kvindelige medlemmer, og mange af dem – hele 17 pct. - havde oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser. Vi har en klar politik, om ikke at acceptere seksuel chikane og har lavet en storstilet kampagne under mottoet: ”IkkeHosOS.

Der skal være nultolerance over for seksuel chikane, og det skal skrives ind i personalepolitikken på en arbejdsplads som en særlig grov form for mobning. Man skal aldrig acceptere uønskede berøringer, uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem, at få pornografiske billeder sendt f.eks. via e-mail.
Det skal også have en betydning for ansættelsen. Det bør kunne være en fyringsgrund, mener jeg.

I et godt fællesskab er det en opgave for alle at passe på hinanden, og at den slags ikke sker!
Politikerne taler meget om vores velfærd, og den skal vi for alt i verden bevare… det plejer at betyde, at nu kommer der besparelser, forringelser specielt for de allerfattigste.
Det i en tid, hvor der aldrig har været så mange penge i samfundet, og så mange mennesker i arbejde.
Så giver regeringen skattelettelser til de rigeste, de skærer i ydelser til syge og arbejdsløse, bilafgiften sænkes på Lamborghinier og arveafgiften bliver sat ned. Jeg synes, vi i stedet burde lægge til side til dårligere tider, så der ikke igen næste gang skal skæres dybt i dagpengene, eller pensionsalderen skal sættes yderligere op.
Er det ikke rigeligt? Vi bruger simpelthen ikke pengene rigtigt, efter min mening.

Voksende fattigdom
Vi har fået en voksende gruppe børn, der vokser op i fattigdom. Rigtig gammeldags fattigdom med dårlig ernæring og utilstrækkelig skolegang .... Da jeg var barn, sagde alle forældre, at Danmark er blevet så meget rigere, siden de var børn. Og vi er blevet så meget klogere på, hvad der skal til for, at vi får et godt liv.
Børn skal have det godt… så de vokser op, får en uddannelse og et godt job, så de kan forsørge os, når vi bliver gamle.

Satserne på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension er i dag ikke, så man kan leve et anstændigt liv med sin familie. Det er jo helt uforskyldt, at man pludselig mister sit arbejde eller bliver så syg, at man ikke kan arbejde. I et trygt fællesskab er der sikkerhed for, at alle har det godt og ikke skal bekymre sig, hvis noget går galt.

Jeg vil også have en NY regering, der arbejder for, at alle betaler skat! Og den skal bekæmpe at mange globale virksomheder og milliardærer flytter deres formuer i skattely. For de tænker absolut ikke på fællesskabet. Op mod 45 procent af verdens multinationale firmaers profit flyttes til skattely. Facebook betalte fx sidste år kun 0,03 % i skat i EU.

Hvad er ægte deleøkonomi?
I dag er verdens største firmaer digitale, de producerer ikke vare til hylderne. De er en del af den deleøkonomi, som alle taler om.
De store digitale milliardfirmaer slår sig op, som om deleøkonomi er lidt a la andelstanken. Deleøkonomi lyder så nøjsomt, grønt og miljøvenligt.
Vaskeægte deleøkonomi, er det, vi ser på villavejen, hvor de deles om en plæneklipper, og at man deler bilen med naboen.

Men privattaxafirmaet Uber og overnatningsfirmaet AirBnb har ikke én andelstanke eller en reel fællesskabsfølelse. For der er det ejeren, en bagmand, der i virkeligheden tjener pengene. De opfandt en app til mobilen, der udnytter noget, DU har købt for egne penge, og de tjener penge hver eneste gang, du udlejer dine ting. Deleøkonomi og andelsfællesskab er det ikke, når bagmændene, ejerne af appen tjener milliarder uden at betale skat.

Problemet er at de firmaer nu er så store, at ingen kan bide skeer med dem. De er økonomisk større end mange små lande. Vi bliver nødt til i fællesskabet i EU, at danne fælles front imod de her firmaer. Tvinge dem til at betale skat og til at overholde basale lønmodtager rettigheder.
For det er en afart af social dumping, det der foregår via de udlejningsapps.

Og social dumping er også er voksende problem. Men der er allerede en række løsninger. Regeringen vælger bare ikke at anvende dem. Vi kan overveje hvorfor.
Vi har brug for en ny regering, som vil kræve, at alle offentlige udbud indeholder hele rækken af sociale klausuler, at de ansatte skal have overenskomstvilkår, at der skal være elever/lærlinge, og der skal være fokus på et sikkert arbejdsmiljø fra dag ét.

Solidariteten på arbejdsmarkedet er også truet på en anden front.
For flere og flere arbejder som freelancere, men i virkeligheden er de ofte daglejere, der ansættes uden hævdvundne rettigheder som feriepenge og pension. Det breder sig i flere brancher og freelancere tvinges til at underbyde hinanden i pris.
I HK arbejder vi for den gruppe og det i et fagligt fællesskab, der kæmper for dem.
Også så de får mulighed for at udvikle sig i deres fag - for uddannelse får de heller ikke.

Ret til uddannelse hele livet
Og uddannelse er nødvendig for os alle. Der er en udvikling i gang på arbejdspladserne i måden, vi arbejder på, som svarer til, da vi gik fra skrivemaskinen til computeren. Dengang krævede det også uddannelse, før man var klar til den nye EDB-maskine, som pc’en hed.
Danmark er verdensberømt, fordi vi enormt gode og hurtige til at omstille os og lære og producere nyt. Det gør vi bare.

Men bølgen af automatisering, digitalisering og hvad har vi, kan vi ikke lære alene ved sidemands oplæring. Alle, der har en overenskomst, har ret til at tage uddannelse hvert år. Men vi mangler at sikre efter- og videreuddannelse til alle senere i livet – ellers kan man ikke følge med på et arbejdsmarked, som ændrer sig så hurtigt i disse år.

Derfor vil jeg runde af og understrege, når vi glemmer det: Vi har i Danmark en enestående velfærdsmodel med sikkerhedsnet for arbejdsløse og syge, gratis skole og sundhedsvæsen. Den er vi stolte af. En model, som mange andre lande kigger misundeligt efter: Vores model er blevet fremhævet både i den franske og amerikanske præsidentvalgkamp. Skotterne drømmer om at indrette deres samfundet som os, hvis de får deres uafhængighed.

Men vores store lighed og fællesskab er under hårdt pres fra højrefløjen. Inden vi mødes igen til næste 1. maj, har vi haft et folketingsvalg. Jeg håber virkelig på et regeringsskifte, som også vil betyde et systemskifte. Vi har haft rigeligt af kortsigtede løsninger for at tækkes de rigeste. Nu er det tid til forandring- til det lige og rige Danmark jeg gerne praler med, når jeg kommer rundt i Europa.

Husk at værne og kæmpe for det forpligtende fællesskab. Vi har vist her op til forliget, at vi står skulder ved skulder. Det er historisk, at fagforeningerne har stået sammen og ikke vaklet over for arbejdsgiverne. Det kan vi kan være stolte af - og jeg vil værne om, at det fortsætter.
Husk at pleje og holde fast i fællesskabet – hjemme, ude, på arbejdet – og her i dag!