Borgerservice i Ringsted havde anledning af 1. maj lukket – og det generede en 33-årig lokal mand så meget, at han truede alle medarbejdere på livet, skriver Tv2east.dk.
Manden ringede truslerne ind til kommunen, hvor beskeden blev modtaget i et telefoncenter.
Politiet tog ingen chancer og startede et efterforskning for at finde frem til manden bag truslerne. Derefter rykkede de massivt ud for at forhindre et overgreb på de ansatte i centeret.

To mænd anholdt

Da politiet kom til den 33-årige mands lejlighed blev to mænd straks anholdt. Den ene var den vrede mand, mens en anden ikke havde noget med sagen at gøre og blev løsladt igen.
På mandens adresse fandt politiet en smule hash og et luftgevær, der er blevet beslaglagt.
Manden blev løsladt igen efter endt afhøring, men vil høre mere fra politiet, når sagen skal afklares.

 

Artiklen er opdateret 04. maj 2018