Reglerne om grænsegængere har vist sig meget svære at administrere for kommunerne.

Sådan lyder det fra 6-byerne (København, Århus, Esbjerg, Odense, Aalborg og Randers) i et fælles brev til socialminister Mai Mercado.

Det handler blandt andet om merudgifter til børn (SEL §41) og voksne (SEL §100) samt tabt arbejdsfortjeneste, da der ikke er samme muligheder for at indhente dokumentation for borgere bosat i andet land, fx igennem E-indkomst eller for at vurdere sandsynliggjorte udgifter.

Derudover har en konkret afgørelse fra Ankestyrelsen rejst en del spørgsmål om grænsegængernes ret til sociale ydelser.

I brevet lister 6-byerne syv konkrete problemstillinger op med tilhørende eksempler og cases, som de ønsker at få en vejledning i af fra ministeren.

Det drejer sig om følgende spørgsmål:

  • Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?
  • Finder forbuddet mod dobbeltydelser anvendelse ved sociale ydelser bevilget efter Forordning om arbejdskraftens frie bevægelighed?
  • Hvordan skal kommunerne sikre tilstrækkelig dokumentation og oplysning af grænsegænger sager?
  • Har kommunerne bemyndigelse til at indgå samarbejde med myndigheder i andet medlemsland og hvilke oplysninger kan vi udveksle med andre medlemslande?
  • Hvordan skal kommunerne i praksis håndtere bevilling af naturalydelser i bopælslandet, eksempelvis Sverige?
  • Hvorledes skal kommunerne forholde sig til handlekommune ansvaret samt føre tilsyn med at opgaven løses i overensstemmelse med borgerens behov?
  • I hvilket omfang er udenlandske myndigheder forpligtet til at underrette os, hvis de bliver opmærksomme på ændringer i borgerens behov? Og i hvilket omfang skal vi orientere bopælslandet om ændringer?