Mere Købekraft

Roberth Laurits Nielsen, trafikleder hos Banedanmark

Hvad er dine umiddelbare tanker om forligets indhold?

- Jeg forventer at stemme ja. Vi har fået mere købekraft. Det har vi ikke fået i de sidste otte år. Jeg er meget glad for lønstigningerne. Vi er kommet tæt på de krav, vi har stillet, selvom det så sort ud.

Er der noget, du savner?
- Der er vel altid noget, man savner. Men ikke noget, jeg havde som krav. På sigt kunne jeg godt tænke mig, man gik efter en 35 timers uge. Ellers synes jeg, forliget er rigtig godt i forhold til, hvad vi kunne opnå. Jeg vil gerne ned på 35 timer, fordi det snart er 25 år siden, vi sidst har fået en nedsættelse i den ugentlige arbejdstid.
roberth

Normen er de 37 timer står som en slags naturlov for, hvor meget vi skal arbejde. Så tænker jeg med al det stress der i samfundet, var det en måde at bekæmpe det på og give folk mere fritid. I takt med, at vi bliver rigere og rigere, kunne man godt omsætte noget af lønforøgelsen til fritid.

Hvad synes du om plustid på 42 timer uden TR-accept?

- Jeg tænker, at det er en lille pris, vi har betalt. Jeg er ansat ved Banedanmark. Der har vi en plustidsaftale i forvejen, som enkelte medarbejdere benytter sig af. Omvendt har jeg også kolleger, der har fået lov at gå ned på 32 timer, så jeg synes, det er okay med sådan en fleksibilitet. Så længe, at folk kan vende tilbage på de 37 timer efter en given periode og ikke bliver tvunget til noget.

Hvad tænker du om, at man vil give flere lønstigninger til de lavest lønnede medlemmer? 

- Hvorvidt det er en god idé, tænker jeg både og. Vi er en af de faggrupper, der ligger højest i HK, men blandt andre i mit fag, ligger vi lavt. Det udfordrer altid solidariteten. Der er ingen tvivl om, at der er grupper i HK Stat, som ligger for lavt. I HK Trafik og Jernbane, hvor jeg står, har vi blandt andet de butiksansatte i DSB's 7-Eleven-butikker på stationerne. De tjener alt for lidt.

I organisationsaftalen går HK Stat efter at løfte de lavest lønnede medlemmer

 

  • Med 529 kroner om måneden til de 600 lavest lønnede medlemmer

  • Med 383 kroner om måneden til de 6000 næstlavest lønnede medlemmer

Er du tilfreds med løsningen for den betalte spisepause?

- Det er rigtig fornuftigt, at den er blevet skrevet ind, selvom jeg godt kan se, at man betaler forskelligt for det alt efter, hvor sikker den var. Det er én af de ting, man vil være rigtig glad for, når man tænker 10 eller 20 år frem i tiden.

- I dag er vi mange, der er glade for at have en pensionsordning. Det tænkte man måske for 30 år siden ikke var så vigtigt, men det er vi vist alle sammen glade for i dag. Jeg tror, det er vigtigt, at den nu står i overenskomsten. Ellers tror jeg, at den ville blive taget fra os, og så skulle vi arbejde 2,5 time længere om ugen.

Lettet og glad på hele statens vegne

Karina Nicolaisen, overassistent i Undervisningsministeriet

Hvad var din første reaktion på forliget?

- 'Gudskelov' var min reaktion, da forliget kom i hus. Det var som at vente på en dom hos lægen, og endelig kom der en løsning. Det plejer jo at være staten, der er først færdig, så det var den omvendte verden. Jeg var lettet og glad på hele statens vegne.

- Det er fint med en mindre generel lønstigning. Det er mere, end jeg turde håbe på, men samtidig også mindre end man kunne ønske sig. Sådan er det nok altid med løn. Det virkede i sidste ende til at lande på et positivt niveau, men ellers var der ikke noget, jeg har bidt positivt mærke i. Fordi det virkede til, at i de her forhandlinger handlede det om at bevare nogle ting, vi allerede havde.

 

Stemmer du ja eller nej til urafstemningen?
- Jeg hælder til at stemme ja. Men det kommer an på organisationsaftalen. Ser udmøntningen af lønstigningerne til eleverne helt åndssvag ud, så kunne jeg godt overveje et nej.Eleverne i staten får op til 20 procent mere i løn. Hvad tænker du om det?

- Jeg er ekstremt glad for, at der var et stort fokus på eleverne. Det er virkeligt godt, fordi eleverne på det statslige område længe har haltet bagud.

- I organisationsaftalen håber jeg på, at der kommer lønsammenhørighed med de kommunale elever. Der er nogle forskelle i overenskomsterne for kontoreleverne, efter om de er ansat i stat eller kommune. På det statslige område skal du være fyldt 25 år ved ansættelsen for at få voksenlærlingeydelsen. På det kommunale område får du satsen, når du fylder 25 – uanset din alder ved ansættelsen.

- Da jeg var elev, var forskellen 6.000 kroner om måneden. Det synes jeg er uretfærdigt, for man laver i bund og grund det samme, uanset hvor man er ansat. Så den håber jeg bliver udlignet.

 

Hvad er dine tanker omkring, at man i organisationsaftalen vil løfte de lavest lønnede medlemmer?
- Det er vigtigt, vi får løftet i bunden, da det oftest er de unge og nyuddannede, der får den laveste løn. 400-500 kroner om måneden for en, der ligger på næsten 40.000 om måneden, betyder ikke noget særligt. For dem, der ligger i start 20'erne, betyder det rigtig meget.

- Det er vigtigt, da de normale lønstigninger regnes i procenter. Så på den måde tror jeg ikke, de højest lønnede i HK kan tillade sig at føle sig snydt.

Hvorfor er det vigtigt?
- Det handler om, at vi skal stå sammen allesammen. Og har vi for stort et spænd inden for vores fag, ødelægger det vores identitet. Når vi har nogle, der ligger på 19.500 og op til 45.000, er det svært at opretholde en faglig identitet. Det tror jeg er rigtig vigtigt for især HK, for vi er jo bare 'passer vores arbejde-typerne'.

- Nu er vi vågnet op til dåd og har sagt 'nok er nok'. Jeg tror, det er vigtigt, at vi har et fælles grundniveau for lønnen. For selvfølgelig kan man over årene få mere, men udgangspunktet skal være mere fair.

Hjertet brænder for eleverne

Kamilla Blindbæk Röhl, kontorfuldmægtig i Københavns Byret og formand for HK Ungdom Hovedstaden

Hvad er dine overordnede tanker om forligets indhold?

- I sin helhed synes jeg, det er blevet rigtig godt. Jeg synes, vi er kommet igennem med mange ting, og jeg tror, det er derfor, at de har kæmpet, og at det trak så langt ud, som det gjorde. I forhold til det, jeg gerne ville have med, så er jeg glad for det, vi har opnået. Især set i lyset af OK15 er stigningerne denne gang blevet markant bedre. Jeg er virkelig godt tilfreds med det samlede resultat.

 

 

Er der noget i forliget, du er særlig begejstret for?

- Selvom jeg ikke er elev mere, er det dem, mit hjerte brænder for. Jeg er helt vildt glad for og stolt over, at det lykkedes at få nogle større stigninger igennem for eleverne, for de har virkelig haltet efter. Man kunne se det meget tydeligt dengang, jeg selv var elev.

- Vi fik meget mindre end dem, der var elever på det kommunale område. Det gav ingen mening for os, at folk på den samme uddannelse var mere værd end os i staten.

Stemmer du ja eller nej til urafstemningen?

- Jeg stemmer ja. Skulle jeg stemme nej, skulle det være fordi, der var nogle lavere lønstigninger. Men alene det, at lønnen til eleverne stiger markant, gør, at jeg vil stemme ja.

Hvorfor er det vigtig at løfte de lavest lønnede i HK Stat?

- Jeg synes, det er godt, at man tænker på de lavest lønnede, ved at de får en stigning, som de reelt kan mærke. Jeg synes, det er fint, at  man prioriterer midlerne på de lavest lønnede, i stedet for at sprede det ud på alle. - Selvfølgelig skal man også kunne mærke i lønnen, at man har mere anciennitet. Men når man har samme anciennitet, skal det være meget mere lige.

- Jeg har nogle kolleger fra min elevtid, som er steget meget i løn, mens andre er steget meget lidt afhængigt af, hvor man arbejder. Derfor synes jeg helt klart, man skal arbejde for, at det bliver mere lige.

Er du tilfreds med løsningen for den betalte spisepause?

- Jeg synes, det er vigtigt. Nu arbejder jeg selv ved en domstol, hvor vi alle har den betalte spisepause. Men hverken akademikerne eller de dommerfuldmægtige havde den skrevet ind i overenskomsten. Det er underligt, at nogle har den, mens andre ikke har.

- Det er godt, de har fået den skrevet ind, for det ville være mærkeligt, hvis den pludselig blev taget fra dem, og så skulle de arbejde længere for at fylde deres timer ud. 

HK Ungdoms formand i hovedstaden Kamilla Blindbæk Röhl fortæller her om de forbedringer, statens eleverne har fået med i aftalen.