Knap er måneders OK-forhandlinger om løn- og arbejdsvilkårene for de offentligt ansatte succesfuldt afsluttede, før der er tovtrækkeri om, hvor mange penge regeringen samlet set vil tillade kommuner og regioner at bruge til velfærd i 2019. Spillet om velfærdsmilliarderne blev med de årlige økonomiforhandlinger nemlig skudt i gang i sidste uge.

Forhandlingerne sker i lyset af, at de overordnede samfundsøkonomiske rammer er de mest gunstige i mange år. Krisetiderne er forbi, og ifølge Finansministeriets egne økonomiske prognoser har opsvinget for alvor bidt sig fast. Alligevel forventes det, at forhandlingerne med både kommuner og regioner bliver ganske vanskelige.

Flere ældre – flere børn

Kommunerne vil således mangle 1,7 milliarder kroner til velfærd i 2019, hvis regeringen ikke åbner op for pengeposen. Hullet opstår, fordi der bliver både flere ældre og flere børn. Det betyder flere udgifter til velfærd i kommunerne. Det viser beregninger fra Virkelighedens Velfærd, der er et samarbejde mellem HK Kommunal, FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening.

I HK Kommunal giver formand, Bodil Otto, fuld opbakning til KL’s bestræbelser på at få finansministerens forståelse for den kommunale udfordring.

- De nye befolkningsprognoser gør det helt nødvendigt, at kommunerne får lov til at bruge de penge, der skal til, hvis bare vi skal holde det nuværende velfærdsniveau, siger Bodil Otto.

Genopretning af velfærden

Formanden peger derudover på, at tiden nu er inde til at få genoprettet den nære velfærd set i lyset af den nuværende gunstige samfundsøkonomi og de seneste års nedskæringer.

- Vi har jo i en årrække måtte sige farvel til titusinder af nødvendige, kommunale hænder. Og jeg mener ærlig talt, at den kommunale velfærdsramme for 2019 i højere grad bør afspejle behovet for at kunne indfri borgernes berettigede forventninger til en god og tidssvarende service. Vi skal heller ikke glemme, at kommunerne i forvejen skal spare en halv milliard kroner som følge af regeringens effektiviseringsprogram, lyder det fra Bodil Otto.

I regionerne forhandles der under det vilkår, at det er usikkert om regeringen vil genindføre det så forkætrede toprocents-produktivitetskrav, der blev sløjfet i år, men som igennem en årrække har betydet merproduktion for de samme penge på hospitalerne.

Usikkerhed er der også om, hvorvidt regeringen vil konfiskere regionernes 2017-underforbrug på 250 millioner kroner. Underforbruget stammer, som det er tilfældet i kommunerne, fra budgetlovens stramme sanktionsregime, der fører til overforsigtighed og mindreforbrug i regnskabet.

Opgør med regional statsstyring

Fra HK Kommunals side opfordres parterne i forbindelse med regionsforhandlingerne til et mere omfattende opgør med de mange års statslige styring, der er baseret på præmieringsordninger.

Sammen med blandt andre formændene for lægernes og sygeplejerskernes organisationer appellerer HK Kommunals formand i et større indlæg i netavisen Altinget til, at man sløjfer forestillingen om, at der skal laves flere undersøgelser og behandlinger uden at bruge flere penge og uden at ansætte flere medarbejdere.

- Der er brug for, at den faglige prioritering og udvikling af kvaliteten i pleje og behandling i langt højere grad bliver styrende, hvis vi skal sikre mest god sundhed for pengene. Som repræsentanter for de ansatte på hospitalerne foreslår vi derfor, at de samlede midler til det regionale sundhedsvæsen udmåles, så økonomien fremover følger med befolkningsudviklingen og den øvrige velstandsudvikling, hedder det i indlægget.

Fokus på patientkvalitet

Formændene for hospitalspersonalet slår til lyd for, at det bør afspejles i økonomiaftalerne, at jo flere ældre, jo flere kronisk syge og jo flere børn, der skal fødes, des mere pres vil der være på sundhedsvæsenet.

Mest og bedst sundhed for pengene får man ifølge Bodil Otto og de øvrige organisationsformænd ved, at droppe alle tanker om at binde finansieringen af sundhedsvæsenet til mængden af behandlinger og undersøgelser. Fokus skal i stedet rettes mod, hvad der er den bedste kvalitet for hver enkelt patient, fremgår det af indlægget i Altinget.

Nye ansigter i forhandlingerne

På det kommunale område skal regeringen med finansminister Kristian Jensen (V) i spidsen lægge arm med KL’s nye førstemand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S). Han bliver assisteret af den nu forhenværende formand og nuværende næstformand, Martin Damm (V).

I regionerne skal finansministeren prøve kræfter med et helt nyt forhandlingshold i form af den nye formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), der har næstformand Ulla Astman (S) ved sin side.

Økonomiforhandlingerne med både kommuner og regioner forventes afsluttet omkring den 1. juni. At forhandlingerne er de sidste før det folketingsvalg, der senest skal afholdes i 2019, får formentlig også betydning for det samlede resultat.

Artiklen er opdateret 17. maj 2018