HKA og andre a-kasser har længe peget på et kæmpe hul i reglerne for supplerende dagpenge, som gør, at ledige på supplerende dagpenge risikerer at miste ret til en hel måneds dagpenge, hvis de tager bare en enkelt dags arbejde.

-Enhver med bare en smule fornuftig sans kan jo se, at det er helt galt. I alle andre sammenhænge forsøger man at gøre det attraktivt at tage alt det arbejde, man overhovedet kan få som ledig. Og så laver man en regel, der straffer så urimeligt. Det er godt, politikerne har lyttet til kritikken og vil ændre reglerne, siger formand for HK’s a-kasse, Martin Rasmussen.

Reglen er først endeligt fjernet, når Folketinget kan vedtage det i det nye folketingsår, der begynder i oktober, men når reglen vedtages, vil det blive med tilbagevirkende kraft.

Slut med at trække i boligstøtten

En anden tåbelig regel, som med jævne mellemrum har ramt HKA’s medlemmer, er en regel om, at man kan blive trukket i boligstøtte, hvis man får to udbetalinger af dagpenge på en måned. Det kan fx ske, hvis der er en forsinkelse eller sker en fejl. Nu har Ankestyrelsen præciseret, at Udbetaling Danmark skal fordele indkomsten på de måneder, de rent faktisk vedrører. Og ikke må trække i boligstøtten, fordi det kan se ud som om, man pludselig tjener dobbelt som meget som normalt, fordi to udbetalinger falder i samme måned – men vedrører to forskellige måneder.

Hvis man som medlem af HK’s akasse oplever at Udbetaling Danmark beregner støtte ud fra dobbeltudbetaling, der vedrører to forskellige måneder, kan man kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 63.

 

DU KAN FÅ DAGPENGE SOM MEDLEM AF HK A-KASSE

Er du medlem af a-kassen, er din økonomi sikret med dagpenge i op til 2 år. Prøv vores dagpengeberegner og find ud af, hvad din dagpengesats er.