Paneldebat på Arbejdsmarkedspolitisk Konference i HK/Privat.

Paneldebat på Arbejdsmarkedspolitisk Konference. Foto: Yasemin Yigit.

 

- Jeg er meget stor fan af den danske model. Det er utrolig sejlivet og er uendelig meget stærkere, når arbejdsgiver- og fagforeninger bliver enige om vilkårene på arbejdsmarkedet, end hvis vi lovgivere går ind og regulerer det. Derfor skal vi sige, at det er den model, vi holder hinanden fast på, sagde Josephine Fock, som er medlem af Folketinget for Alternativet (Å), kontant.

Hele vejen rundt i panelet, bestående af arbejdsmarkedets parter, politikere og en forsker, som sad over for godt 150 HK’ere, der var forsamlet ved HK/Privats branchesektioners Arbejdsmarkedspolitiske Konference (Ampo) 26.-27. maj, blev der nikket. Der blev hverken talt for begravelse eller genoplivning, men om udvikling.

- Jeg synes, vi har en velfungerende model, som har været robust nok til at modstå tiden, fordi vi til stadighed har udviklet den med fx kompetencefonde og pensioner, sagde Lauritz Rønn, som er direktør i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, og understregede, at Danmark har et meget fredfyldt arbejdsmarked, netop fordi vi har et system, som tager sig af tvister - uden politisk indblanding.
Flere af paneldeltagerne ser dog arbejdsmarkedspolitikken som en delt opgave mellem arbejdsmarkedets parter og politikere:

- Det er til stadighed en politisk og fagforeningspolitisk opgave at sikre tryghed og lighed i samfundet. Og vi skal i se hinanden i øjnene og indrømme, at modellen er under pres. De atypiske ansættelser, der vinder frem på arbejdsmarkedet, og den lave organisationsgrad i fagforeningerne, er en udfordring for modellen. Derfor skal den udvikles, sagde Troels Ravn, som er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne (A).

Efter hans mening er rollerne som arbejdsgiver og lovgiver blevet for tæt forbundne, når det gælder de offentlige overenskomster. Derfor vil Socialdemokraterne gerne have nedsat en kommission, som kan se på, hvordan modellen kan udvikles, så den imødegår det problem.

Erosion af lønmodtagernes beskyttelse
Netop de atypiske ansættelser, som firkantet sagt er alt andet end fastansættelser i fuldtidsstillinger, fx deltids-, kontrakt- og tidsbegrænsede ansættelser, er i vækst. Og det har konsekvenser, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

- Med de atypiske ansættelser er der kommet en stigende utryghed blandt danskere. Mange er usikre på jobposition, føler sig truet af social dumping og gå-amok-reformer - altså blandt andet kontanthjælps-, dagpenge- og sygedagpengereformen, sagde Henning Jørgensen og fortsatte:

- Platformsøkonomien kan blandt andet blive de svages trædesten ind på arbejdsmarkedet, men det er en mulig udviklingstendens mod en erosion af lønmodtagerbeskyttelsen.
Problematikken skyldes blandt andet, at de atypiske ansættelser har været svære at rumme i den danske model, og derfor ikke er blevet reguleret på samme måde som andre områder med ordnede forhold. Professorens analyse vakte genklang blandt nogle af paneldeltagerne:

- Med de atypiske ansættelser vil arbejdsgiverne gerne frigøre sig fra den traditionelle forpligtelser, der er over for ansatte. Og det er en vigtig drivkraft, for det er rent slaraffenland for dem. Derfor er vi som politikere nødt til at rette op på den lovgivning, der sikrer den tryghed, man kan opnå, hvis man ikke er normalt fastansat, sagde Finn Sørensen, som er medlem af Folketinget for Enhedslisten (EL).

Fagforening går utraditionelt til værks
Men ikke alle ser de atypiske ansættelser som et onde.
- Der er for mange, som ikke kan få livet i hamsterhjulet til at hænge sammen. Så det kunne være super fedt, hvis man kan gå ind og ud af det traditionelle arbejdsmarked, sagde folketingspolitiker fra Alternativet Josephine Fock og opfordrede fagbevægelsen til at tænke kreativt frem for traditionelt.

Formand for HK/Privat, Simon Tøgern, forsikrede, at den traditionelle tænkning for længst er forladt. For HK/Privat har sat stærkt ind for at imødegå de negative udviklingstendenser de atypiske ansættelser har:

- Det store flertal på arbejdsmarkedet er dækket af overenskomster. Men hvis ikke vi er opmærksomme på at udstrække den overenskomstmæssige regulering af arbejdsmarkedet til de nye områder og de nye former for relationer mellem opdragsgiver og dem, der udfører opgaven, så er der et hjørne af vores arbejdsmarked, der kan udvikle sig til det rene ”wild west”. Det er en ny type opgave, som vi skal tage os af, sagde formanden.

Han forklarer, at HK/Privat i de seneste år har oprustet i forhold til blandt andet freelancere og selvstændige. Fx har fagforeningen sikret dem adgang til pensionsordning og snart også en kompetencefond. Og så kan de nu få rådgivning om alt fra social sikring, tjek af kontrakter og hjælp til at drive forretningen.

Et arbejdsliv man kan leve af og leve med 
Simon Tøgern understreger, at der i HK er plads til alle, der arbejder inden for fagforeningens fagområder – uanset om de er fast- eller atypisk ansatte. Og den organiseringsvilje, som fagforeningen viser, får opbakning fra flere sider i panelet:

- Den danske model er genial og sofistikeret. Liberalister mener, at sådan noget ender i slaphed, men i Danmark har det ledt til fleksibilitet og vækst. Men modellen kræver organisering. Og lige nu er der en bevægelse over mod de gule fagforeninger. Og de er som mosegrise og borebiller, de æder af fundamentet. Så hvis man mener det alvorligt, så skal der organiseres, sagde Karsten Hønge, som er medlem af folketinget for Socialistisk Folkeparti (SF), spøgefuldt.

Selv om der var plads til spas, lød der en tydelig opfordring fra LO-næstformand Nanna Højlund:
- Den danske model og velfærdsstaten gør tilsammen, at vi får omfordelt vores rigdomme. Derfor har vi ikke working poor-problemer som i andre EU-lande. Jeg har tit hørt, at det er helt tydeligt, at fagbevægelsen har udspillet sin rolle. Men er det nu lykken, at vi kan få serviceydelser gennem fx Uber billigt? Vores opgave i fagbevægelsen er at skabe et arbejdsliv, man kan leve af og leve med. Derfor skal vi stå op for modellen og sørge for at være organiserede, når vi bliver spurgt, om det der fagforening ikke er lidt gammeldags, sagde hun.

 

Skal den danske model begraves eller genoplives?

 

Helene Wagner

Den danske model skal helt selvfølgeligt bevares. Ellers er det populistiske politikere, der kommer til at træffe afgørelser på vegne af de grupper i samfundet, der råber højest. Det er langt bedre, at det er arbejdsmarkedets parter, som forhandler sig frem til en fælles løsning.
Vi er også nødt til at udvikle modellen. Ting, der er effektive, kan ikke stå stille. Det skal tage højde for udviklingen i de forskellige brancher, det er også derfor, der er forskellige arbejdsgiverforeninger og fagforeninger og overenskomstområder. 
 

 

 

Henrik Ludvig Christensen, grafiker

Der er problemer på det offentlige område, fordi forhandlerne også er arbejdsgiverne. Og det dur ikke. Det er helt skævt. Det er et godt eksempel på, at det ikke fungerer. Og det skal løses. Det er mere retfærdigt i det private. Og der skal politikerne holde fingrene væk fra vores forhandlinger. Vi skal blive enige med arbejdsgiverne - ikke politikerne. 
Henrik Ludvig 

 

 

Tina Stender, Implementeringskonsulent

Man bliver nødt til at fortælle historien om den danske model og informere om den. Den er årsagen til vores velfærd og er med til at sikre en forholdsvis lige fordeling af goderne for de erhvervsaktive. Men den trænger til en saltvandsindsprøjtning - altså til fornyelse. Fx blev det meget tydeligt i forbindelse med OK18, fordi staten har en fortjeneste på en konflikt, og fordi de har en dobbeltrolle. Det bliver et ulige forhold. Så incitamentet for at komme i mål er ikke så stort. Og repressionsmidlerne - lockout og strejke - er ulige, når Sophie Løhde sidder med to kasketter. Partiskheden skal være lige mellem parterne. 
Tina Stender 

 

 

Charlotte Kjøller Willems, a-kasseleder

Den lever i bedste velgående. Det har vi lige fået bevist ved OK18. Vi havde aldrig haft det forløb og det udfald, hvis ikke det virkede. Det er aftalemodellen, der skal til. Men vi skal huske at holde den ved lige. Vi skal være stærke og modige. Revitaliseret af vores sammenhold. Vi er nødt til at gøde og vande det. Og tilpasse det, så det imødekommer dem, der måske ikke passer ind i den model, der er nu, fordi vi er nødt til at være dem, der kommer dem i møde. Det, der gør os stærke, er, at vi er mange nok. 
Charlotte Kjøller Willems