Hvis man gerne vil studere, hvordan man får almindelige mennesker til at være aktive til gavn for fællesskabet – ja, så har fagbevægelsens mobilisering af deres medlemmer i de sidste uger op til årets afgørende OK-forhandlinger været et skoleeksempel.

Sådan tænkte 28-årige Mathias Kragh, inden han i april besluttede sig for at 'slå rødder' foran Forligsinstitutionen i tiden op til, at topforhandlerne inden døre fik strikket OK-forligene sammen. At det kom til at tage 12 dage, slog ikke Mathias hjem. Han var døgnet rundt at spotte et sted i mængden af lønmodtagere, der aktionerede til det sidste foran bygningen på Sankt Annæ Plads i København.

Men hvor alle de andre var der for at bakke op om deres forhandlere inden for murene, var Mathias der altså mest for at finde ud af, hvorfor de gjorde det.

– Siden jeg var 15 har jeg arbejdet med kampagner både for politikere og for fagbevægelse, bl.a. med Jobpatruljen. Og hele processen med, hvordan man får mobiliseret folk, interesserer mig meget. Det må man sige lykkedes for fagbevægelsen op til dette års OK-forhandlinger. Og det ville jeg gerne finde ud af forklaringen på, fortæller han.

Derfor nøjedes han heller ikke med at stå på stedet nogle enkelte timer om dagen. Han slog praktisk talt rødder og overnattede der sågar sammen med den hårde kerne af aktivister. Det var en gruppe på 10-30 mennesker, som talte medlemmer af både LO, FTF og AC-delen af fagbevægelsen. Overnatningen foregik på en stol under et tæppe i en af de pavilloner, der var stillet op til lejligheden. Og 'bespisningen' bestod primært af kaffe og vand.

– Nej, det blev nok ikke til så meget søvn. Men det er jeg vant til fra de mange kampagner, jeg har været med til. Så sover man bare et par døgn bagefter, lyder det fra Mathias.

Lærerigt at følge med i

Det, han synes, der har været spændende ved alt det, der foregik de seneste uger inden forligene kom i hus var at opleve et engagement og en forståelse af fælles interesser i fagbevægelsen blandt mange flere menige medlemmer end man normalt ser – og helt på tværs af organisationerne.

– Det har været lærerigt at følge med i. Og det håber jeg at kunne lære noget af til fremtidig brug, siger han.

Til daglig er Mathias Kragh i gang med en professionsbachelor i offentlig forvaltning. Og drømmen er engang at komme til at leve af sin selverhvervede viden om, hvordan man aktiverer almindelige mennesker. Her tænker han bl.a. på, at mange kommuner er begyndt at tale om nødvendigheden af at inddrage flere frivillige til løsning af offentlige opgaver. Og her vil de få brug for andre kompetencer end dem, de har i dag – dvs. nogen som ved, hvordan man bedst mobiliserer og engagerer folk.

– Det er de kompetencer, jeg går efter. Og så må man jo bare kaste sig ud i det. Manglen af søvn og mad bliver så rigeligt opvejet af de mange nye mennesker man møder og de gode diskussioner, det giver. Kedeligt var det i hvert fald ikke, bedyrer han.

Mathias Kragh foran Forligsen