Byliv en sommerdag i Køge

Alle Normal-kædens medarbejdere bør være omfattet af en overenskomst. Det mener HK Handel Sjælland, som arbejder hårdt på at skaffe ordnede forhold til alle medarbejderne.

For mens det kun er medarbejdere i få af kædens butikker, der kan glæde sig over ordnede forhold, så er virkeligheden en anden i langt de fleste af Normal-butikkerne.
Her går de ansatte blandt andet glip af:

  • 5 feriefridage
  • fritvalgsordning
  • løn på barns første sygedag
  • løn under barsel
  • pension.

En overenskomst vil imidlertid sikre dem en ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår.

- Vi kan se, at medarbejdere i Normal-butikker, der har overenskomst, har bedre arbejdsvilkår, end medarbejdere i Normal-butikker, der ikke har overenskomst. Derfor arbejder vi nu på at sikre alle i Normal samme vilkår, siger Helle Friis, formand for HK Handel Sjælland.

Aktionen den 30. maj fandt sted foran 23 Normal-butikker over det meste af Danmark. I vores region var det butikkerne i Køge og Roskilde, der fik besøg. Målet var at fortælle medarbejderne om de goder, en overenskomst vil sikre dem.

Overenskomsten kan de få, hvis mindst 50 procent af medarbejderne i en Normal-butik er medlem af HK Handel. Så kan HK Handel nemlig kræve overenskomst – og dermed sikre medarbejderne ordnede forhold.

Læs mere om overenskomst, og få overblik over dine medlemsfordele