OK18

Et billede fra 7.15 aktionen for "En løsning for alle", på Byens Bro i Odense, som altså nu er aktuel.

 
   - Det er historisk højt og aldrig set før, at så mange har stemt om et overenskomstforslag. Alene det er dejligt, og vi har samtidig fået et markant ja, da 94% har stemt ja og erklærer sig tilfredse med forhandlingsresultatet, lyder det fra Brita Andersen:
 
   - De mange ja-stemmer giver både et godt grundlag for at arbejde med den her overenskomst, men også for arbejdet frem mod den næste. For det arbejde starter lige om lidt.

De mange ja-stemmer giver både et godt grundlag for at arbejde med den her overenskomst, men også for arbejdet frem mod den næste.

 
 brita andersen

Brita Andersen

Formand HK Stat Midt

Respekt for alle stemmer

For Brita Andersen er det samtidig vigtigt at understrege, at hun også har respekt for de 6% af medlemmerne, der har stemt nej eller været i tvivl:
 
   - Jeg havde været overrasket, hvis det ikke var blevet et ja, og jeg glæder mig over de 94% ja-stemmer. Når det er sagt, så lytter jeg selvfølgelig også til de medlemmer, der ikke kan se sig selv i overenskomstforslaget. Det bliver en del af opgaven frem mod den næste overenskomst at få tilpasset den, så også disse medlemmer vil stemme ja, siger sektorformanden.
 
 
Stort skulderklap: ”Tak for opbakningen…”
Hele OK18-forløbet startede i 2017 – også hos medlemmerne af HK Stat Midt, der blev spurgt om, hvilke ønsker de havde til de kommende forhandlinger. Med afstemningen er processen igen landet hos medlemmerne:

Jeg vil gerne sige tusind tak for medlemmernes store engagement i hele processen og give alle et stort skulderklap for deres indsats.

   - Jeg vil gerne sige tusind tak for medlemmernes store engagement i hele processen og give alle et stort skulderklap for deres indsats. Vi havde aldrig nået det her resultat uden et så stort engagement og en så stor opbakning hele vejen igennem, siger Brita Andersen og slutter med at understrege:
 
   - Det her forløb og resultat er også udtryk for, at det er muligt og nødvendigt at påvirke processer, hvis man vil være med til at ændre de vilkår, man er ansat under – og gøre noget ved det pres, som statsligt ansatte arbejder under. Det nytter, gør en forskel og viser, at vores medlemmer selv er en vigtig del af løsningen.

 

Læs også: https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2018/06/04/vi-stemmer-om-ok18