En milliard kroner mere til sundhedssektoren, et nyt teknologibidrag på 500 millioner kroner, der skal tages af regionernes eget budget, og afskaffelse af toprocents-effektivitetskravet til fordel for et nyt princip om nærhedsfinansiering. Sådan lyder overskrifterne i den økonomiaftale for 2019, regeringen og Danske Regioner netop har indgået.

Aftalen løser ifølge HK Kommunal og lægesekretærerne imidlertid langtfra det altoverskyggende problem, der nu i en årrække har hjemsøgt det danske hospitalsvæsen, nemlig at der er for få hænder, der skal løse stadigt flere arbejdsopgaver.

Nye effektiviseringer

Den samlede økonomiske ramme, der er et resultat af økonomiaftalen, vil ifølge HK Kommunals formand, Bodil Otto, betyde et fortsat hårdt, trængt arbejdsmiljø for læger, sygeplejersker, sekretærer og andre hospitalsansatte.

- Stigende priser på medicin, flere ældre og nye behandlingsformer kræver ekstra resurser på et godt stykke over den milliard, der er tilført sundhedsvæsenet med den nye aftale. Dertil kommer, at det aftalte effektiviseringsbidrag, teknologibidraget, på en halv milliard kroner sammen med andre effektiviseringstiltag yderligere vil presse hospitalernes behov for finansiering, siger Bodil Otto.

Behov for ny økonomistyring

Hun forudser derfor, at presset ikke vil blive lettet på det i forvejen hårdt trængte hospitalspersonale.

- Det kan naturligvis ikke undgå at påvirke kvaliteten af den behandling, de ansatte har mulighed for at give borgerne. Jeg ser gerne, at de samlede midler til det regionale sundhedsvæsen i fremtiden udmåles, så økonomien følger med befolkningsudviklingen og den øvrige velstandsudvikling, lyder det fra HK Kommunals formand.

Ansatte siger op

Hos Danske Lægesekretærer i HK oplever formand, Nathali Schaap Degn, hvordan de hospitalsansatte allerede er spændt for i en helt urimelig grad.

- Vi har igennem de senere år desværre oplevet, hvordan kolleger i en jævn strøm har valgt at sige op simpelthen fordi, de ikke kan stå inde for kvaliteten af de ydelser, de har kunnet tilbyde patienterne. Det bør i den grad mane til eftertanke hos de ansvarlige politikere. Jeg håber, at man i hvert fald delvist vil rette op på personalesituationen ved efterårets finanslov, siger lægesekretærernes formand. 

Bodil Otto og Nathali Schaap Degn er begge tilfredse med, at man med aftalen har lagt det forhadte toprocents-effektivitetskrav i graven til fordel for et mere tidssvarende princip om nærhedsfinansiering, der skal bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne.

Artiklen er opdateret 05. juni 2018