Ditte Brøns

Ditte Brøns vælger ofte pauserne med kollegerne fra for at have energi til sit arbejde. Foto: Lisbeth Holten

 

49 ord ud af 100. Det er, hvad 43-årige Ditte Brøns opfanger, når hun taler med flere personer og ikke kan nå at mundaflæse eller se deres ansigter. Det har hun fået testet hos en ørelæge på Gentofte Hospital, der også konkluderede, at hun forstår det meste, hvis det blot er en enkelt person, hun snakker med.

Ditte Brøns har et medfødt hørenedsættelse, og hendes hjerne skal derfor arbejde på højtryk for at analysere alle de lyde, som fylder på en arbejdsplads. Og det er noget, der tager på kræfterne.
- Snakker jeg med flere personer, mundaflæser jeg en hel del og flytter hovedet fra side til side på samme måde som en tilskuer til en tenniskamp. Men for mig føles det, som om jeg følger med i tre tenniskampe. Det er enormt drænende, siger Ditte Brøns, der i halvandet år har været ansat i entreprenørfirmaet Wicotec Kirkebjerg i Taastrup som kontorassistent i afdelingen for Kvalitet, Miljø og Arbejdsmiljø.

- Og så kan mine ører ikke frasortere baggrundsstøj. Det gør, at hvis to af mine kolleger taler sammen på kontoret, bliver det hurtigt til en summen i mine ører. Og det trætter mig meget, tilføjer Ditte Brøns, som har høreapparat i højre øre og er døv på det venstre.

Det sociale bliver tilsidesat
På arbejdet er den store udfordring for Ditte Brøns særligt at bevare kontrollen over sit energiniveau, så hun har kræfterne til at få lavet sine arbejdsopgaver. Det betyder, at hun ofte må prioritere hvile og ro i stedet for at tale om stort og småt med sine kolleger.

- Det er en svær balance, for skal jeg forsøge at være social, eller skal jeg bevare mit energiniveau og trække mig væk fra fællesskabet? Det kan være en vanskelig beslutning, og jeg kan let komme til at føle mig isoleret, siger hun.
- Men ofte er jeg nødt til at tilsidesætte det sociale, for ellers har jeg simpelthen ikke energien til resten af arbejdsdagen.

På arbejdspladsen har hun fået det arrangeret på den måde, at hun sidder med højre øre - det gode øre - vendt mod de fire andre kolleger, hun sidder på kontor med. I fællesskab har de udviklet et system, hvor kollegerne banker let i bordet eller prikker Ditte Brøns på skulderen, hvis de vil sige noget, og hun ikke fangede det første gang. Det fungerer fint, men forhindrer ikke misforståelser.
- Jeg kan ofte være bange for, at jeg kommer til at fremstå dum og uvidende. For bliver jeg spurgt i vest, men ikke hørte halvdelen af det, svarer jeg i øst. Og misforståelser er det værste. For det ender jo med, at jeg får en frygt for at sige noget, siger hun.

De færreste forstår, de fleste glemmer
Som hørehandicappet har Ditte Brøns i størstedelen af sit voksenliv kæmpet med at blive på arbejdsmarkedet. Hun er netop vendt tilbage til Wicotec Kirkebjerg efter at have været stresssygemeldt i tre måneder. Sygemeldingen skyldtes ikke forholdene på arbejdspladsen, men at hun har halvanden times transport til og fra arbejde. Det har betydet, at hun ikke har fået hvilet tilstrækkeligt, har hendes læge fastslået.

Ditte Brøns har før været stresssygemeldt. Det var på hendes tidligere arbejdsplads, og dengang var omstændighederne endnu mere alvorlige. Hun blev psykisk mobbet, hvor kollegerne udelukkede hende fra samtaler og talte hen over hovedet på hende. Der blev også sat spørgsmålstegn ved, om hun reelt havde et høretab. Det gav hende voldsomme mavesmerter og førte til en sygemelding.

Overordnet føler hun, at hun har oplevet både gode og dårlige arbejdspladser. Men problemet har været det samme alle steder. Det er svært at passe ind, da det ikke er alle, der er lige gode til at udvise forståelse for Ditte Brøns’ høretab.
- Alle de steder, jeg har arbejdet, har det været svært at få forståelse for, at jeg bliver mere udmattet end andre. Jeg forstår godt, at alle kan være trætte efter en lang dag på jobbet, men det går åbenbart ikke den anden vej, siger hun.
- Jeg føler også, at jeg skal præstere mere, når der bliver taget særlige hensyn til mig. Jeg føler ikke, jeg har plads til fejl, og det kan blive til et stressmoment. Og når jeg bliver usikker på mig selv, leder det kun til flere fejl, og så bliver jeg endnu mere usikker, siger hun.

Ugentlig fridag giver overskud til at klare jobbet
I dag går det bedre. Hendes arbejdsplads har været støttende gennem hendes sygemelding og holdt fast i, at hun skulle stille og roligt tilbage i arbejde. Hun har også fået lavet en ændring i sin kontrakt, så hun nu er ansat på nedsat tid. Det giver hende 29,5 arbejdstimer om ugen med en fridag om onsdagen.
- Jeg håber, at det er vejen frem, så jeg kan beholde mit arbejde. Der er ikke andet, jeg hellere vil.

 

nedsat hørelse er ikke noget, kun gamle mennesker har

Der findes ikke en eksakt grænse for, hvad der skal til, før du får et høretab. Hørelsen kan holde til meget støj, men lige pludselig kan du nå en tærskel og blive ramt. Typisk er tinnitus et skridt på vejen, da 90 procent af personer med høretab også har tinnitus. 
Aldersmæssigt ved man, at mænds hørelse forringes fra 40-50-årsalderen, hvorimod kvinder først rammes i 50-60-årsalderen. Først forsvinder de høje frekvenser, fx fuglekvidderen, og derefter dagligdagslyde og kommunikationen fra andre. Derfor er det ofte familien eller vennerne, der opdager, at ens hørelse har ændret sig. 
Også stress kan påvirke hørelsen. Her er det særligt vores skelneevne, som er hjernens måde at gøre lyde til noget forståeligt, der kan blive ramt. DetDet kan få den betydning, at du kan føle, at du hører dårligt, selv om en høretest viser, at du kan høre de forskellige lydniveauer uden problemer. Sidder du i et åbent kontormiljø, vil en forringet skelneevne betyde, at du vil opleve at høre dårligt, da dine ører har svært ved at skelne lydene fra hinanden. 

Kilde: Morten Friis, overlæge på privathospitalet Aleris-Hamlet og ekspert i sygdomme i øret.