Tema om hørehandicap

 

Undskyld, hvad sagde du? Det er en sætning, som den 52-årige projektmedarbejder Berit Franch ofte bruger. Hun har nedsat hørelse, men det er ikke noget, hun har fået diagnosticeret af en ørelæge. Hun kan fornemme det i sin hverdag, når hun er på arbejde. For i det storrumskontor hos Dansk Kabel TV i Vordingborg, hvor hun sidder til dagligt, kan det til tider støje, når kollegerne snakkende suser ind og ud ad døren. Men værst er problemet til møder eller i pausen, når snakken går.

- Jeg har svært ved at følge med i, hvad der bliver talt om, og misforstår indimellem noget, da det hele bare bliver én stor summen. Ofte lader jeg bare som om, jeg fangede det, ved at sige ja og nikke, så samtalen kan køre videre. Jeg vil ikke sige, at jeg trækker mig tilbage, men jeg blander mig ikke lige så meget, siger hun.

- Mine kolleger glemmer ofte, at jeg hører dårligt. Men jeg har nok også selv forsøgt at tone det ned og ikke gøre det til noget stort problem, for det vil jeg ikke have, det skal være. Men sandheden er, at det er en reel udfordring for mig. Det er møgirriterende, at jeg går glip af halvdelen af en samtale.

Kommunikation bliver tung
Berit Franchs historie er en del af en større tendens. Ifølge en rapport fra 2003 udarbejdet af det daværende Socialforskningsinstituttet, i dag Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har knap hver sjette dansker problemer med hørelsen.

I en helt ny undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion har HK/Privatbladet spurgt til 1304 medlemmers hørelse og oplevelsen af at gå på arbejde med høreproblemer. Her svarer knap halvdelen - 49 procent - at de til en vis grad ikke hører så godt, som de har gjort.

Knap hver 10. af alle HK/Privat-medlemmer oplever, at deres hørelse har negativ indflydelse på deres arbejdsdag. 22 procent svarer, at det af og til sker, at de ikke har forstået det hele af en samtale på deres arbejdsplads, fordi de ikke kunne høre alt, der blev sagt.

- Når du går på arbejde med høreproblemer, er der stor risiko for, at kommunikationen bliver tung. Det kræver mere af samtalepartneren at tale med én, der hører dårligt, da du skal tale tydeligt og ikke bare kan slå over i et andet emne, for så ryger den dårligt hørende af. Spontaniteten i samtalen forsvinder, og det gør, at mange med høreproblemer føler sig til besvær, siger psykolog Anne-Mette Mohr, der har privat praksis i det københavnske nordvestkvarter.

Hun har i over 25 år arbejdet som psykolog med særlig fokus på mennesker med høretab, blandt andet i House Of Hearing, der er et rådgivningstilbud til mennesker med høreproblemer.
- Den uformelle smalltalk i pausen åbner du heller ikke for, da du ved, at det ofte ender i misforståelser, siger Anne-Mette Mohr.

Hjernen dobbelttjekker alt, der kommer ind
Når HK/Privat-medlemmerne med høreproblemer ikke fanger det hele af en samtale, viser Epinion-undersøgelsen, at fire ud af 10 oplever, at det særligt giver anledning til misforståelser, og at den dårligt hørende efterlades frustreret.

Det skyldes ifølge landsformand for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup, der selv har et høretab, at det er de færreste uden høreproblemer, der ved, hvor store udfordringer det giver at have nedsat hørelse.

- Hvis du hører dårligt, føler du, at du skal dobbelttjekke alt for at være sikker på, hvad det var, der blev sagt. Der er ikke noget mere pinligt og frustrerende, end hvis du kalder Søren, du lige har mødt, for Jørgen. Derfor kan selv almindelig smalltalk i pauserne være en prøvelse af format, hvor du allerede inden tænker ”åh nej, nu skal jeg til det igen”, siger hun.
- Jeg tror, det er svært at forestille sig, hvor meget energi det kræver. Men virkeligheden er, at man hele tiden kæmper for at følge med i samtalen og virke normal. Og det koster i høj grad på energiniveauet. Hjernen bruger virkelig mange kalorier på at tjekke alt det, der kommer ind, og gøre det meningsfuldt, og det bliver man hurtigt træt af.

Gentagelser bliver trættende
De mange misforståelser skyldes særligt, at nedsat hørelse er et usynligt problem, som kollegerne let kan glemme. Det oplevede det 36-årige HK/Privat-medlem Mona Skov Jensen, der har fået konstateret, at hun har et høretab. Hun er uddannet tandklinikassistent, men er i dag uden arbejde og sygemeldt med stress, til dels som følge af hendes høretab.

- Det værste er, at folk glemmer at tage hensyn, da det ikke er til at se. Jeg blev så træt af at gentage mig selv og igen og igen sige, ”jeg har problemer med hørelsen, så du er nødt til at tale tydeligt og fjerne din hånd for munden”, siger hun.

- For folk tænker ikke over det, når de ikke selv har samme problem, tilføjer Mona Skov Jensen, der i sin fritid er politisk aktiv som formand for Høreforeningens lokalafdeling i Jammerbugt.
Også til personalemøder, hvor hun var samlet med fire tandlæger, fem tandklinikassistenter og to sekretærer, var det en udfordring at følge med. Kollegerne endte hurtigt med at tale i munden på hinanden og skifte emne midt i det hele. Det efterlod Mona Skov Jensen forvirret om mødets indhold.

- På samme måde kunne det ske, at en kollega stak hovedet ind ad døren for at sige en hurtig besked, for eksempel om jeg ikke lige kunne give en hjælpende hånd med en patient. Og da de så fandt ud af, at jeg ikke havde hørt det, blev de sure, mens jeg blev frustreret og ked af det, siger hun.
- Der var aldrig nogen onde intentioner, men den dårlige kommunikation avlede bare dårlig stemning.

 

Så mange har høreproblemer

49 % oplever til en vis grad, at de ikke hører så godt, som de har gjort. Af dem har 22 procent fået konstateret et høretab af en læge. Det er enten medfødt, kommet med alderen eller skyldes støjskade eller sygdom.

9 % oplever, at deres hørelse i et vist omfang har negativ indflydelse på deres arbejdsdag.

22 % oplever, at det af og til sker, at de ikke har forstået det hele af en samtale på deres arbejdsplads, fordi de ikke hørte alt, der blev sagt.

Kilde: Epinionsundersøgelse blandt 1.304 HK/Privat-medlemmer.