Du har sikkert hørt både politikere og meningsdannere sige det: Betjentene skal væk fra skrivebordet, være synlige i gadebilledet og lave godt, gammeldags politiarbejde.

I fagsprog kaldes det opgaveglidning, når andre faggrupper overtager en anden faggruppes opgaver. Opgaveglidning går i korte træk ud på, at man kigger på, om der sidder nogle faggrupper på nogle opgaver, som i virkeligheden kunne bestrides af andre faggrupper med henblik på at frigøre ressourcer.

Det fortæller Helle Nørregaard. Til daglig er hun administrativ leder i Sydøstjyllands Politi samt bestyrelsesmedlem i landsklubben, HK Politiet og Anklagemyndigheden.

Inspiration fra broderfolket

Op til politiforliget i kølvandet på skudepisoderne ved Krudttønden og mordet på Dan Uzan ved den jødiske synagoge i København i februar 2015, var HK Politiet  Anklagemyndigheden særdeles aktive på politisk niveau for at få flere HK'ere til at overtage opgaver, som politifolkene sad med. Dermed blev der frigjort ressourcer til politibetjentene. Inspirationen dertil kom fra Sverige, hvor man gennem nogle besøg blev inspireret af det svenske politis måde at organisere arbejdsopgaverne på.

Læs også: HK'ere klar til at aflaste pressede politifolk

- Vi så Sverige som et sted, hvor de var gode til at bruge det administrative personale på nogle specialområder. Især i deres servicecentre og vagtcentraler har de haft administrative siddende. Men ellers tænker jeg, at vi med tiden er kommet godt med, da vi nu også har folk i paskontrollen og servicecentrene. Her var svenskerne vores sparringspartnere, fordi de var længere fremme, siger Helle Nørregaard.

Udenfor Danmarks grænser er det ikke en sjældenhed, at administrativt personale er involveret i mere politifaglige arbejde.

- Det var fra Sverige, de første idéer kom, men også i andre lande har man administrativt personale til at tage sig af politiopgaver. Noget har vi fået fra Sverige, mens andre ting har vi selv videreudviklet på i landsklubben og ude hos tillidsrepræsentanterne.

- Det var faktisk hos Midt- og Vestjyllands politikreds, at man lavede et idékatalog med opgaver, der kunne flyttes, som man arbejdede videre med i landsklubben, hvor Anne Ammitzbøll (nuv. formand, red.) og Heidi Juhl Pedersen (tidl. formand, red.) var primus motor.

Læs også: HK'ere klæder politikere på til politiforlig

Paskontrol og first line-personale

Allerede fra januar 2016 startede en forsøgsordning med 5 administrative paskontrollører i Københavns Lufthavn. I dag er ordningen permanent overtaget af administrative HK'ere, der nu omfatter cirka 100 mænd og kvinder, som til daglig kigger de rejsende til og fra Billund og København efter i sømmene.

Læs også: Lufthavnens venlige myndighed

Også i færdselspolitiets fotovogne har der siddet HK'ere og blitzet fartglade bilister på de danske landeveje. Det startede i 2015 som en forsøgsordning hos Midt- og Vestjyllands Politi og blev senere udbredt til flere politikredse. Dog besluttede politiet sidste år, at fartkontrol med fotovogne i højere grad skal foretages af ubemandede stærekasser.

I 2009 så politikredsenes servicecentre dagens lys. De skulle bringe politiet tættere på borgerne. Servicecentrene findes i alle landets politikredse med undtagelse af Bornholm og tager sig af borgerhenvendelser, herunder også 114-opkald. Størstedelen af de ansatte i servicecentrene er administrative medarbejdere. HK Stat har cirka 400 medlemmer, der til daglig er borgernes første kontakt med ordensmagten, hvis de fx skal anmelde et tyveri.

- Udover, at det kræver noget andet i forhold til faglige kompetencer, kan det fremover give os et lønloft. Men på sigt kan det også være nemmere at rekruttere, da det kan blive nogle spændende stillinger, vi har, hvor det kan blive nemmere at fastholde personalet og rekruttere til stillingerne, siger Helle Nørregaard.

Læs også: Udsigt til hundredevis af nye job i politiet

HK'erne har mere at byde på

I HK Politi og Anklagemyndighed stiller man sig endnu ikke tilfreds. Der foregår en løbende proces, hvor man i samarbejde med Rigspolitiet og fællestillidsrepræsentanterne arbejder på at få flere opgaver til politiets HK'ere.

Læs også: Ny politiaftale flytter opgaver til HK'ere

- Vi sår nogle små frø rundtomkring. Det kan være når vores formand Anne Ammitzbøll er til møder med Rigspolitiets ledelse, til personaleudviklingsmøder eller, at man breder idéer ud til fællestillidsrepræsentanterne, som fører idéerne videre ud til ledelserne i politikredsene. Der bliver arbejdet på forskellige fronter, siger Helle Nørregaard.

Ifølge Helle Nørregaard har Rigspolitiet taget imod idéerne med kyshånd, fordi man samarbejder på kryds og tværs om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Men der er stadig flere områder, som ifølge landsklubben stadig ikke er ordentligt organiseret.

- Der er stadig nogle opgaver i servicecentret, som varetages af politifolk. Vi har også kigget på nogle minijuridiske opgaver, hvor man kunne bruge administrative i stedet for jurister. Det kunne fx være at udfærdige takstfastsatte bøder, der allerede er fastsat i en rigsadvokatmeddelelse.

I det hele taget mener Helle Nørregaard, at der skal en kulturændring til i rekrutteringen hos politiet.

- Vi har set en tendens, hvor det absolut skal være akademikere. Det kunne fx, når vi skal rekruttere og laver stillingsopslag. Hvad er det så, vi skriver? Er det afgørende, at vi skriver, at jobbet kræver, man er akademiker, hvis det er ligegyldigt om, man har taget en akademisk uddannelse for 15 år siden? Er det så ikke nogle andre værdier, der gør sig gældende, hvis man skal ansættes i et job?

- Der synes jeg, vi skal kigge mere nogle på nogle andre kompetencer, end hvordan man lige er grunduddannet. Det var også noget, Lene Vilby, HR konsulent i Rigspolitiet nævnte på lederkonferencen, siger Helle Nørregaard.

Læs også: Politiets ledere skal gå til ledelse i hverdagen