Medarbejdere glemmer at holde pauser

Illustration: Mikkel Henssel

Indimellem møder arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat Heidi Lisette Bille mennesker, der ”næsten har dårlig samvittighed over at holde pause”. Pauser er nemlig på mange arbejdspladser blevet et knapt gode - i hvert fald når det gælder de længere pauser, eller rettere sagt de fredeligere rum, mellem spidsbelastningerne på jobbet.

For en kaffepause eller to kan, sammen med en halv times frokostpause, ikke kompensere for perioder i lavere tempo med plads til restituering. Og det kan mærkes, at tempoet på jobbet og arbejdsmarkedet generelt er blevet højere og arbejdspresset større. Ikke blot på den enkeltes velbefindende, men også i statistikkerne.

- Vi er blevet meget mere effektive på jobbet. Udviklingen på arbejdsmarkedet med lean og effektiviseringer har også påvirket vores pauser, og i dag har vi ikke de samme pauser mellem spidsbelastningerne. Vi går lige fra den ene travle periode til den anden, med meget mindre luft mellem de højproduktive perioder. Vi har ikke længere den samme tid til restitution, og det ses i sygemeldingerne, siger Heidi Lisette Bille.

Hendes beskrivelse af det høje tempo og effektiviteten bekræftes af adskillige undersøgelser af, hvor højproduktivt det danske arbejdsmarked gennem årene har udviklet sig. Fx konstaterede Det Økonomiske Råd, i daglig tale ”vismændene”, sidste år, at den danske produktivitet, set gennem internationale briller, ligger endog meget højt. For godt nok er den ugentlige arbejdstid i Danmark, sammenlignet med mange andre landes, relativt lav. Men selv om vi arbejder mindre, strikt optalt i timer på jobbet, så producerer vi mere end de fleste pr. arbejdstime, og i 2017 blev danskernes produktivitet opgjort til den 6. højeste blandt landene i OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings 35 medlemslande.

Bare rundt om næste hjørne
Billederne af højt tempo og høj effektivitet genkender Malene Friis Andersen, der er psykolog og forsker på NFA, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø. Hun deler sin tid mellem at forske i sammenhænge mellem stress og det moderne arbejdsliv og være selvstændig organisationspsykolog. I et af hendes forskningsprojekter interviewede hun fx medarbejdere, der var langtidssygemeldte med arbejdsrelateret stress; alle sammen, som hun formulerer det, ”meget dedikerede og engagerede medarbejdere, der gerne lagde sig i selen på jobbet, men også hele tiden oplevede ikke at blive færdige med opgaverne”.

- Mange af dem talte om bare at nå rundt om det næste hjørne, for så ville der blive mere ro på bagefter. ”Hvis vi bare klemmer ballerne sammen og løser den her opgave, så kan vi trække vejret igen bagefter”, var en typisk formulering. Men i virkeligheden oplevede de her medarbejdere, at der var tryk på hele tiden, det ene projekt afløste det andet. Mange af dem havde alvorlige stresssymptomer, som problemer med at huske og koncentrere sig, men overhørte eller negligerede i lang tid helt deres symptomer - fordi de tænkte, ”det bliver snart bedre”, siger Malene Friis Andersen.

Psykiske skader
Hun peger på, at det indeks over psykiske belastninger, som NFA regelmæssigt udarbejder, viser, at belastningen er stigende. I den nyeste undersøgelse fra 2016 angiver 15,6 pct. af deltagerne, at de har følt sig stresset ”hele tiden” eller ”ofte” inden for de seneste to uger.

Et kig i pensionsselskabernes statistikker over de årsager, der udløser udbetalinger til tab af erhvervsevne, tegner samme tydelige billede; nemlig at stress er blevet en folkesygdom. Andelen af psykiske skader har nu overhalet andelen af skader i bevægeapparatet, og stress fylder hele 78 procent af de psykiske skader, der indberettes til et af Danmarks største pensionsselskaber, og er årsagen til hver fjerde udbetaling vedrørende tab af erhvervsevne.

- Det er voldsomt og et tydeligt tegn på, at vi er nødt til at stoppe op og fokusere meget mere på forebyggelsestiltag, siger Heidi Lisette Bille, der også gør opmærksom på, at travlhed på jobbet slider og også på de raske. Og at man godt kan ”knække”, fordi man i perioder med sygemeldte kolleger ikke altid får hjælp af en vikar, men blot belastes endnu mere.

Noget fra hånden
Også Malene Friis Andersen peger på, at det er et andet arbejdsmodus, der skal til, hvis vi skal komme tættere på at få bugt med stress. For der er ikke, som hun pointerer, noget stressende i sig selv ved at være effektiv og produktiv.
- Når jeg spørger ude på arbejdspladserne, hvad en god arbejdsdag er, så er svaret ofte: Én, hvor vi har fået mulighed for at arbejde, at løse vores opgaver og kan se, at vi gør en forskel.

- Vi kan godt lide at være effektive, og mennesker har enorme ressourcer, men vi skal passe på ikke at drive rovdrift på dem. Vi kan godt arbejde og måske endda yde over evne op til en deadline, men vi kan ikke gøre det konstant. Vi har brug for at skifte modus. Og at få tid til at komme i bund med bunkerne eller at gå i refleksions- eller udviklings-mode er jo ikke ensbetydende med, at man så ikke er effektiv eller produktiv, siger Malene Friis Andersen.