Foto af dommerens hammer i retten

Den faglige voldgiftsret slog fast, at tillidsmandens funktion overfor fyrede medarbejdere vejer tungere end hensynet til persondataretten. Opmanden lagde vægt på, at udleveringen af navne på fyrede medarbejdere til tillidsmanden ikke er personfølsomme oplysninger i dette tilfælde.

I flere år har tillidsrepræsentanternes ret til orientering om afskedigelser af medarbejdere været en faglig tvist, der har ligget og luret under overfladen på tværs af flere faggrupper i staten. Efter flere forsøg på at nå frem til en fælles forståelse af teksten i TR-aftalen på det statslige område slog den faglige voldgiftsret endegyldigt fast, at tillidsrepræsentanten skal have oplyst navnet på den eller de medarbejdere, som ledelsen ønsker afskediget, senest kort efter, at medarbejderen selv er blevet gjort bekendt med afskedigelsen.

Det konkluderede den faglige voldgiftsret mandag den 11. juni, efter at OAO, Lærernes Centralorganisation, AC og CO10 havde anlagt sag an mod Moderniseringsstyrelsen.

HK Stat: Vi mærkede stigende utilfredshed

I løbet af de sidste par år har flere faglige organisationer på tværs af faggrupperne på de statslige arbejdspladser oplevede en ulmende utilfredshed hos tillidsfolkene på baggrund af den manglende orientering fra arbejdsgiverne.

- I HK Stat oplevede vi at få flere og flere henvendelser fra tillidsrepræsentanter, der var utilfredse med manglende orientering fra arbejdsgiverne, fordi det vanskeliggjorde deres virke som tillidsrepræsentant, når de ikke vidste, hvem der var købt eller solgt, siger faglig konsulent hos HK Stat Lonnie Holm Aabroe.

Den nu afsluttede sag i den faglige voldgiftsret er ikke en specifik faglig sag mod én eller flere specifikke statslige arbejdspladser. Sagen blev anlagt som led i en generel problematik, hvor kernen er fortolkningen af TR-aftalens § 3 stk. 4.

'Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser af personale, der ikke er midlertidigt ansat, samt holdes bedst muligt orienteret om ansættelse af personale og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe'

Det var ikke kun fortolkningen af, om tillidsfolkene skulle have oplyst navnene, men også på hvilket tidspunkt i forløbet, at tillidsrepræsentanten skulle orienteres.

Moderniseringsstyrelsen opfordrer til at hemmeligholde navne

I første omgang var det en fyringsrunde på Aarhus Universitet, der gjorde de faglige organisationer opmærksomme på problemstillingen. Ledelsen på Aarhus Universitet mente, at det var i strid med persondataretten at orientere tillidsfolkene om, hvilke medarbejdere, der stod foran en afskedigelse. Medmindre medarbejderen havde samtykket. Universitetet søgte råd hos Modernisseringsstyrelsen, som bakkede op om Aarhus Universitets praksis. På Københavns Universitet var der en lignende praksis, hvor tillidsfolkene heller ikke fik navnene udleveret, men til gengæld opfordrede universitetet skriftligt de afskedigede medarbejdere til at involvere deres tillidsrepræsentant.

Læs også: HK Stats fælledstillidsrepræsentant på Aarhus Universitet Helle Colding Seiersens reaktion på dommen

Siden 2007 har Moderniseringsstyrelsen tolket reglerne forskelligt i deres personalevejledninger til de statslige arbejdsgivere. I juli 2015 reviderede Moderniseringsstyrelsen teksten i deres vejledning og anbefalede arbejdsgiverne, at tillidsrepræsentanterne ikke skal have oplyst identiteten på afskedigede medarbejdere, fordi det er i strid med persondatalovgivningen. Datatilsynet ville imidlertid ikke vejlede om persondatalovgivningens indvirkning på tillidsrepræsentanternes arbejde, men mente at problemstillingen først kunne afklares i en eventuel klagesag.

Dette fik Moderniseringsstyrelsen til at fastholde, at de statslige arbejdsgivere ikke skulle udlevere navnene på afskedigede medarbejder til tillidsrepræsentanterne – hverken før eller efter, at medarbejderne var gjort bekendt med afskedigelsen.

I HK Stats faglige sekretariat har man hele tiden fortolket TR-aftalen, sådan at tillidsrepræsentanten skulle have oplyst navnet på de afskedigede medarbejdere. Det fortæller Lonnie Holm Aabroe, faglig konsulent i HK Stat.

- Vi har altid betragtet TR-aftalens § 3 stk. 4 ud fra, at tillidsrepræsentanten har ret til at få oplyst identiteten på de opsagte medarbejdere. Det har været fast praksis. Ligesom det også var fast praksis, at tillidsrepræsentanten også blev orienteret, inden medarbejderen selv fik beskeden. Hvis ikke tillidsrepræsentanten kan få de oplysninger, vil deres rolle ikke fungere efter hensigten.

Den faglige voldgift giver medhold til fagbevægelse

Den udlægning var den faglige voldgiftsret enig i og gav de faglige organisationer medhold i påstanden om, at tillidsrepræsentanterne har ret til at få oplyst identiteten på afskedigede medarbejdere. Opmanden begrundede sin afgørelse med, at hemmeligholdelse af identiteten på de opsagte medarbejdere, forhindrer tillidsrepræsentantens virke.

- Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, denne er valgt iblandt og kan forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere. Det må derfor antages, at formålet er at give tillidsrepræsentanten mulighed for at bistå den medarbejder, der står foran en afskedigelse

- Medarbejdere, som skal afskediges mod deres ønske, kan være i en presset situation og kunne derfor tænkes at afstå fra at bede om vejledning fra tillidsrepræsentanten. For at tillidsrepræsentanten kan udføre sin opgave så godt som muligt, er det derfor nødvendigt, at tillidsrepræsentanten får oplyst identiteten på den afskedigede medarbejder.

- Spørgsmålet om fortolkning af databeskyttelseslovgivningen hører under Datatilsynet. Som opmand i denne sag kan jeg ikke tage stilling til det. Jeg nøjes derfor med at pege på, at databeskyttelseslovgivningen ikke forhindrer behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde tillidsrepræsentantens arbejdsretlige virke, som er fastsat i kollektive overenskomster kollektiv, jf. databeskyttelseslovens § 12.

Dog gav opmanden ikke de faglige organisationer ret i, at tillidsrepræsentanten skal have navnet på den afskedigede medarbejder at vide, før medarbejderen selv, som de faglige organisationer ellers havde krævet. I stedet slog opmanden fast, at tillidsrepræsentanten skal orienteres enten samtidig med medarbejderen eller senest umiddelbart efter, at medarbejderen har fået beskeden.

Rita Bundgaard: Tillidsrepræsentanterne er afgørende for den danske model

HK Stats formand Rita Bundgaard glæder sig over fagbevægelsens sejr i den faglige voldgiftsret. Hun slår fast, at man ikke skal undervurdere betydningen af sejren, da tillidsrepræsentanternes arbejde er helt nødvendigt for at stå vagt om den danske model ude på arbejdspladserne.

- Det kan godt være, at den danske model ser god ud på overfladen. Men hvis forholdene bliver svækket for vores frontløbere, kan det være med til at nedbryde den danske model indefra, siger hun

- Vores 700 tillidsrepræsentanter spiller en væsentlig rolle. Hver dag sørger de for ordentlige vilkår ude på arbejdspladserne. Og derfor er det vigtigt, at Moderniseringsstyrelsen ikke fik held med at forringe deres forhold. 

 

Sådan foregår en faglig voldgift:

 

Den faglige voldgiftsret er ikke en del af de offentlige domstole, men derimod en særlig fagretlig domstol, der tager sig af sager om fortolkning af kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Ifølge arbejdsretsloven § 22 stk. 1 kan sager, der behandles i den faglige voldgift ikke behandles af en offentlig domstol.

Den faglige voldgift er ikke en del af Arbejdsretten, som tager sig af større sager om brud på hovedaftaler og overenskomster. I fald, at arbejdsmarkedets parter ønsker det, kan en sag fra Arbejdsretten i princippet også behandles af den faglige voldgiftsret.

Den faglige voldgiftsret tager sig typisk af sager om tolkninger af bestemmelser i kollektive overenskomster og lokalaftaler.

En sag i den faglige voldgift består af 1-3 opmænd (dommere) der i deres daglige virke er juridiske dommere fra domstolene. Derudover er der 4 såkaldte voldgiftsmænd, 2 fra hver side. Den faglige voldgiftsrets afgørelser er endegyldige og kan ikke appelleres til andre retsinstanser.

Uanset sagens udfald betaler parterne deres egne sagsomkostninger, mens de deles om at betale opmandens honorar.

Kilde: arbejdsretten.dk