Emails   - I min afdeling GASA Young Plants handler vi med småplanter, der bliver solgt i efteråret og først skal leveres til foråret. Undervejs kan der komme ændringer til ordren. Det er ændringer, som vi gerne vil gemme, så vi hele tiden har dokumentation. Da vi samtidig skal være papirløse, havde vi brug for et alternativ til print og mapper. Jeg tænkte, at det måske kunne være Outlook, der kan så meget mere, end det vi bruger det til, fortæller Tina Vinther Knudsen om de tanker, hun gav videre til Gitte Vetter:
 
   - Gitte var superhurtig til at fange ideen, spørge ind til det og få et Outlook-kursus arrangeret for os.
 

Hun gav os først en basic og byggede så på, og underviseren bad os tænke over, hvad vi hver især gerne ville vide mere om.

 

HK’ere blev klædt bedre på

   - Jeg ville gerne hjælpe vores HK’ere med at lære mere om Outlook, og kurset har da også givet rigtig godt, lyder det fra Tina Vinther Knudsen, der fornemmer, at kurset har givet gevinst:
 
   - Jeg fornemmer, at vi som HK’ere er klædt bedre på, og selvom vi kom med forskellige niveauer og forskellige behov i forhold til Outlook, så klarede underviseren det rigtig godt. Hun gav os først en basic og byggede så på, og underviseren bad os tænke over, hvad vi hver især gerne ville vide mere om. På den måde kom det også til at handle om noget konkret fra vores egen hverdag.
 
 

”…kommer til at spare mig for en hel masse tid”

En af de GASA-kolleger og HK-medlemmer, der tog i mod kursustilbuddet, var Christina Rosenfeldt Hansen:
 
   - Du får typisk altid noget med dig fra et godt kursus. Det gjorde vi også her, hvor jeg blandt andet lærte nogle ting i Outlook, som på sigt kommer til at spare mig for en hel masse tid. Det er for eksempel i forhold til at lave makroer, eller når vi arbejder med de store mailbokse, vi hver dag skal forholde os til, fortæller Christina, der arbejder med økonomi. Hun fortsætter:
 
   - Det er godt at tage på kursus og få noget med, som man kan bruge allerede dagen efter. Så det var et rigtig, rigtig fint forløb og godt, at vi også kan bruge vores medlemskab af HK til udviklingsdelen.
 

Det er godt at tage på kursus og få noget med, som man kan bruge allerede dagen efter. Så det var et rigtig, rigtig fint forløb og godt, at vi også kan bruge vores medlemskab af HK til udviklingsdelen.

 

”Spørg bare – og brug vores karriererådgivning…”

   - Tina og jeg havde en generel snak om, hvad vi kunne gøre for hende og HK-medlemmerne hos GASA GROUP. Her kom hun med ideen om et Outlook-kursus. Den greb vi, fordi jeg kunne fornemme, at det kunne være med til at gøre medlemmernes arbejdsdag lettere. Jeg kontaktede efterfølgende Tietgen, der var med på at afholde et Outlook-kursus på AMU-niveau, fortæller faglig konsulent Gitte Vetter – og tilføjer to opfordringer:
 
   - Vores medlemmer kan altid spørge os om den slags ideer, og så ser vi på, om det kan lade sig gøre. For vi har gode kontakter til skoler og udbydere af kurser, som vi kan bringe i spil. Jeg vil samtidig henvise til vores Karrieretelefon for de medlemmer, der gerne vil flytte sig i forhold til deres nuværende kompetencer eller job.